Glem Sterling: Her er Real Madrids drømmespiller

Manchester City-stjerne står øverst på ønskelisten i den spanske hovedstad, skriver sportsavisen AS

Sergio Agüero står højt på ønskelisten i Madrid. (Foto: AP)
Sergio Agüero står højt på ønskelisten i Madrid. (Foto: AP)

Real Madrids præsident Florentino Perez elsker at købe stjerner og fyre og hyre trænere.

For nylig fik den blandt spillere og tilhængere meget populære italienske cheftræner Carlo Ancelotti sparket, selvom Perez efterfølgende erkendte, at han faktisk ikke vidste hvorfor.

Afløseren Rafael Benitez er mere eller mindre på plads, så nu kan Florentino Perez fokusere sig på yndlingsbeskæftigelsen stjerne-shopping.

Se også: Kåd Real-favorit ankommet til Madrid

I England gætter The Sun, der ellers ikke kan beskyldes for at have gode forbindelser i Liverpool på, at spanierne skal være klar til at betale i omegnen af en halv milliard kroner for Raheem Sterling, der som bekendt mener at have vokset sig for stor til Anfield.

Men i Madrid mener sportsavisen AS, at ledelsen i Madrid har kikkerten rettet mod Manchester og ikke Liverpool.

Real-præsidenten har for vane at få, hvad han peger på -  i de seneste sæsoner i form af verdens dyreste spiller Gareth Bale og VM-topscoreren James Rodriguez - i en grad, så det er blevet vanskeligt at finde emner, der kan forstærke holdets offensiv, som altid har været det område, der interesserer Perez mest.

Se også: Vildt rygte: Ny træner kan sælge Ronaldo

Men nu har præsidenten fundet en, der opfylder kriterierne. Og spilleren, der angiveligt får Florentino Perez' hjerte til at banke i tango-takt er Manchester Citys knivskarpe Premier League-topscorer Sergio Agüero.

Sergio Agüero har været sæsonens skarpeste angriber i Premier League. (Foto: AP)
Sergio Agüero har været sæsonens skarpeste angriber i Premier League. (Foto: AP)

AS spekulerer i, at Agüero allerede forbindelse med skiftet fra Reals lokalrivaler Atletico Madrid til Manchester City flirtede med en fremtid på Santiago Bernabeu.

Således investerede han i en hus i det hundedyre kvarter La Finca, der blandt andet huser Gareth Bale og Zinedine Zidane, og året efter gav han måske et hint om sine fremtidsønsker, da City spillede mod Real Madrid på Santiago Bernabeu.

- Jeg havde intet andet valg end at skifte til Manchester, sagde argentineren og hentydede til, at Miguel Ángel Gil Marín, der er søn af den legendariske afdøde Atletico-præsiden Jesús Gil, havde forhindret et skifte til ærkefjenden Real Madrid.

Se også: Ekspert: Barça fyrede Ancelotti

Florentino Perez står dog med en særdeles vanskelig udfordring, hvis Agüero skal ende i den hvide trøje.

Manchester City mangler nemlig ikke penge og vil næppe være beskedne, når der skal sættes prisskilt på den argentinske angrebsstjerne.

Bum! Se Agüeros missil:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere