16-årige Martin Ødegaard kan meget snart stoppe med at rejse verden rundt for at besøge klubber, for ifølge det normalt velinformerede norske medie VG har Strømsgodset-talentet nu valgt, hvor han skal spille fremover. Og det er ikke i Strømsgodset, hvor han spiller i øjeblikket.
Sent tirsdag aften tog Martin Ødegaard og hans norske delegation med agent og far et fly til Madrid, og VG mener at vide, at det er for at skrive under på en kontrakt med Real Madrid. Aftalen er ifølge VG så tæt på, at han allerede har fået tildelt trøje nummer 16 hos de spanske Champions League-vindere, der er gået i gang med at trykke trøjerne, så man er klar, skulle de blive revet væk.
Avis: Norsk vidunderknægt vælger Real Madrid
Det er tredje gang på et halvt år, at Martin Ødegaards far rejser til Madrid for at snakke med Real, og det er anden gang, at Martin Ødegaard selv er i Madrid. Ifølge VG har Real Madrid givet lovning på, at Martin Ødegaard skal spille i førsteholdstruppen.
Martin Ødegaard er vel nok verdens største talent, og han fik i en alder af 15 år debut på det norske landshold - det gjorde ham til den yngste debutant på det norske landshold nogensinde.
Nordmanden har i de sidste par måneder besøgt klubber som Real Madrid, Barcelona, Bayern München, Dortmund, Liverpool, Manchester United, Manchester City, Chelsea, Arsenal og Ajax.
Norsk komet tager til Manchester
Avis: Norsk supertalent beder Real Madrid om mere betænkningstid
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.