Her er Superligaens lønkonger: top 41-50
Martin Braithwaite lover flere målgivende pasninger i FC Barcelona.
Den danske landsholdsangriber lagde op til to Barça-scoringer, da kataloniernene onsdag aften besejrede Elche 3-0 på Camp Nou.
Først spillede han med en smart hælaflevering ligatopscorer Lione Messi fri, så argentineren i starten af anden halvleg kunne binge Barcelona foran, inden han med hovedet lagde op til Albas 3-0-scoring.
- Det er ikke første gang, at jeg laver to oplæg, og det bliver ikke den sidste, sagde en grinende Martin Braithwaite ifølge Sport efter den komfortable sejr.
Kilde: Sofascore.com
Den 29-årige vestjyde er ikke forvænt med at starte inde, men han greb chancen mod bundholdet og lavede sine første oplæg i La Liga denne sæson.
I alt har Braithwaite i sit første år i FC Barcelona blot stået for tre målgivende pasninger, og Sport konstaterer, at der skulle gå 41 kampe, før Braithwaite lavede sit første oplæg til en Lionel Messi-scoring.
- Det var meget vigtigt for os at vinde denne kamp, for vi har ikke været tilfredse med tidligere resultater, sagde Braithwaite og glædede sig over, at Barça efter en noget trist første halvleg kom godt ud efter pausen og spillede langt mere flydende.
Med sejren lever FC Barcelona fortsat i titelkampen. De ligger på tredjepladsen - fem point efter førende Atlético Madrid, der dog har spillet en kamp færre.
FC Barcelonas næste opgave er en svær udekamp i Sevilla lørdag eftermiddag.