Hånes efter 0-7: Det er nemmere at være tv-ekspert

Gary Neville svines til efter 0-7 mod Barcelona - da han var ekspert talte han grimt om tilsvarende nederlag

Manchester United-legenden og tv-eksperten Gary Neville er uden sejr i ni liga-kampe, og nu tabte Valencia-trænerens hold 0-7 hos Barcelona (Foto: AP)
Manchester United-legenden og tv-eksperten Gary Neville er uden sejr i ni liga-kampe, og nu tabte Valencia-trænerens hold 0-7 hos Barcelona (Foto: AP)

Et nederlag på 0-7 mod Barcelona, der kunne have vundet langt større.

Det er hårdt at være Valencia-træner Gary Neville i øjeblikket, og Manchester United-legenden bliver svinet til og gjort grin med alle steder dagen derpå.

Sådan må det nu engang være, når man gennem flere år har kloget sig som tv-ekspert og fortalt andre, hvordan de skal gøre, og nu selv har så store problemer, som Neville og Valencia har.

Nicklas Bendtner havde fri for træning i Wolfsburg, og så shoppede han lige et hus i Italien, så han nu har ejendomme i tre lande (Foto: All Over Press) Tysk fodbold - 4. feb. 2016 - kl. 06:58 Bendtner udnytter fridag: Køber hus i nyt land

Siden tiltrædelsen i starten af december er det blevet til ni ligakampe uden sejr, og dermed er klubben oppe på 12 ligakampe uden sejr, og efter 0-7 mod Barcelona er man også på vej ud af Copa del Rey.

På sociale medier er en af Gary Nevilles kommentarer fra ekspert-dagene hos Skysports mere aktuel end nogensinde.

- Man ser hold komme til Camp Nou og blive slået 5-0, 6-0 og 7-0. Barcelona er et godt hold, ja de er et fantastisk hold, men hvis jeg kom med et hold, og vi blev slået 7-0, så ville jeg ikke være i stand til at se min familie i øjnene mere, lyder en ekspertvurdering fra Neville, der ifølge Twitter skulle komme fra 15. april 2015 - en dag, hvor Barcelona vandt 3-1 ude mod PSG i Champions Leagues kvartfinaler.

Neville har forhåbentlig været i stand til at se sin familie i øjnene her dagen efter, at hans eget hold altså tabte 0-7 på Camp Nou, men forhåbentlig læser han ikke reaktioner på kampen.

Den tidligere topkeeper og Valencia-legende Santiago Canizares mener, at Neville bør går af.

- Valencia-nederlaget er det værste, jeg kender til. Det kan sammenlignes med 0-7 mod Karlsruhe i 1993 og 0-4 mod Salamanca i 1995, skriver Canizares.

- Jeg havde håbet, at træneren ville trække sig og komme med en undskyldning. Jeg er måske ignorant, men jeg er overrasket over, at han ikke gjorde det. Det havde været det mest ærlige, lyder det fra Canizares.

BBC-ekspert og tidligere engelsk topangriber, Gary Lineker, kan heller ikke undlade at stikke til Neville.

- Har lige set Barcelona slå Valencia 7-0. Det er så meget nemmere på tv, skriver han blot og henviser til Nevilles fortid som tv-ekspert.

Gary Neville var nok gladere, da han blev præsenteret i december (Foto: AP)
Gary Neville var nok gladere, da han blev præsenteret i december (Foto: AP)
 

Lidt opbakning er der dog fra Nevilles tidligere kollega hos Sky Chris Skudder.

- Ikke en let overgang, og Gary Neville vil ikke være den sidste topspiller, der får det svært som manager. Der er også en sprogbarriere. 0-7. Av, skriver Sky-værten.

Selv har Neville ingen planer om at trække sig.

- Nej, men det var den mest smertefulde aften. Jeg har haft nogen som spiller, og jeg har haft nogen som manager. Vi lavede så mange dumme fejl, som du ikke kan lave på noget niveau. Jeg ville ønske, at næste kamp mod Betis startede om 10 minutter, siger Neville.

Neville kalder det 'en af de værste fodboldoplevelser, han nogensinde har haft'. Da Valencia i weekenden tabte 0-1 mod Sporting Gijon kaldte han det 'sæsonens største skuffelse'.

Spørgsmålet er, hvilke ord Neville sætter på efter søndagens kamp mod Real Betis, hvor Valencia med et nederlag kan falde fra 12. pladsen ned som nummer 15.

Valencia-spillerne var meget opgivende i 0-7-nederlaget (Foto: AP)
Valencia-spillerne var meget opgivende i 0-7-nederlaget (Foto: AP)
 

Se alle mål i 7-0-sejren i tv-klippet over artiklen

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere