Se Barcelona og Braithwaite onsdag i semifinale-brag mod Sevilla i Copa del Rey LIGE HER (+)
Det blev ikke Martins aften, selv om FC Barcelona endte med at tage alle tre point med hjem fra Sevilla med 2-3-sejren over Real Betis.
Den danske landsholdsspiller blev flået ud i pausen, hvor Barcelona var bagud.
I anden halvleg fik konkurrerende spillere til de offensive pladser vendt kampen, mens Braithwaite kunne se på fra bænken.
Grafik: Sofascore
De spanske aviser er da også kritiske i deres vurdering af Barças nier.
Barcelona-avisen Sport giver Martin Braithwaite karakteren fem, der er lavest af alle Barcelonas offensive spillere. Målscorerne Messi og Trincão scorer eksempelvis otte.
'Utilstrækkeligt af, hvad der skal kræves af en spids i Barça. Skaber ikke noget farligt og tøver på de sidste meter.'
Både El Mundo Deportivo og Marca peger på, at Braithwaite tog flere forkerte beslutninger, selv om han havde 11 ud af 13 succesfulde afleveringer.
'Frisk i benene, mindre i hovedet,' skriver El Mundo.
'Dårlig boldkontrol og fejl i pasninger, der i teorien virker lette. Eller i det mindste skulle være det for spillere på dette niveau,' lyder dommen fra Madrid-avisen Marca.
Allerede onsdag har Braithwaite en ny mulighed for at vise sig frem i Barcelona-trøjen, da storklubben igen skal til Sevilla.
Her venter Sevilla i det første af to semifinaleopgør i Copa del Rey. Kampen kan ses live og eksklusivt hos Ekstra Bladet+.
Se alle otte mål fra Barcelonas seneste pokaldrama her: