Hårde ord til død fodboldstjerne: 'Han fortjener ikke hyldest'

Santiago Cañizares mener, at den afdøde José Antonio Reyes viste en forkastelig attitude ved at køre med for høj fart

Ved José Antonio Reyes bisættelse har faderen svært ved det sidste farvel. Tv: Reuters

Lørdag døde foboldstjernen José Antonio Reyes i en trafikulykke, da hans Mercedes Brabus S550V røg af motorvejen ved Utrera, som ligger tæt på Sevilla.

Det fik mange fodboldfans i Spanien og rundt omkring i verden til at sørge, for den 35-årige kantspiller har henrykket mange og nåede at repræsentere så store klubber som Arsenal og Real Madrid.

De første meldinger går på, at Reyes kørte med en hastighed på omkring 200 km/t i et område, hvor man kun må køre 110km/t. De endelige tal er endnu ikke meldt ud.

Bilen var totalt smadret efter ulykken. Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Bilen var totalt smadret efter ulykken. Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Det har fået den tidligere målmand Santiago Cañizares, der spillede på Reyes på landsholdet, til at gøre sin holdning klar på Twitter

- At køre med høj fart er en forkastelig attitude. Der var andre ofre udover føreren. Reyes fortjener ikke en hyldest som en helt. Det betyder ikke, at jeg ikke er ked af det, og jeg beder for dem, skriver keeperen og refererer til, at Reyes' 23-årige fætter også døde. 

Cañizares var kendt som en stor keeper for Valencia. I dag er han ekspert på Movistar Plus og Cadena Ser.  Foto: Giampiero Sposito/Reuters/Ritzau Scanpix
Cañizares var kendt som en stor keeper for Valencia. I dag er han ekspert på Movistar Plus og Cadena Ser. Foto: Giampiero Sposito/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Senere prøvede han at præcisere det.

- Måske forklarede jeg mig ikke godt nok. Selvfølgelig skal han hyldes og mindes for karrieren og hans indflydelse på fodboldbanen. 

Cañizares og Reyes var på landsholdet sammen. Foto: Carmelo Rubio/AP/Ritzau Scanpix
Cañizares og Reyes var på landsholdet sammen. Foto: Carmelo Rubio/AP/Ritzau Scanpix

Reyes anden fætter, som også var i bilen, kom på hospitalet med alvorlige forbrændinger.

Mandag blev Reyes begravet, og han er blevet mindet af sine klubber, hjembyen og også ved Champions League-finalen, som blev spillet lørdag aften i Madrid.

Sevilla tager afsked med José Antonio Reyes

1 af 10  Der var flot udsmykket med blomster, flag og billeder inde på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix.
2 af 10  Et rørende billede, hvor Reyes holder sine to døtre, stod på kisten i Sevilla. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix.
3 af 10  Tusindevis af fans var mødt op for at se kisten og sige farvel. Foto: Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix.
4 af 10  Køen virkede nærmest uendelig lang. Der var mange, der ville sige farvel til Reyes. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix.
5 af 10  Flere steder på ydersiden af Estadio Ramón Sánchez Pizjuán hænger billeder og er placeret lys og blomster til ære for Reyes. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix.
6 af 10  Sergio Ramos var også til stede i Sevilla. Inden Real Madrid spillede han i Sevilla FC. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix.
7 af 10  Real Madrids præsident, Florentino Pérez, var blandt de mange fodboldpræsidenter, som var kommet til Sevilla. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix.
8 af 10  Florentino Perez var ikke den eneste fra Real Madrid. Den tidligere verdensstjerne Raúl var også mødt op. Helt til højre ses Real Madrids tidligere spiller Emilio Butragueño. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix.
9 af 10  FC Portos præsident Jorge Nuno Pinto da Costa ses foran monumentet. Bag ham er den tidligere brasilianske forsvarsklippe Luisão. Han spillede sammen med Reyes i Benfica. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix.
10 af 10  Sevillas sportsdirektør, Monchi, var grædefærdig under ceremonien. Foto: CRISTINA QUICLER/Ritzau Scanpix

Se også: 11-årigs gribende afsked: - Jeg ved, du vil passe på mig fra himlen

Se også: Aldrig set før: Brutalt slagsmål i Superligaen

Se også: Skuffet Eriksen om fremtiden: Dét skal jeg lige nu

Niels Frederiksen og Ebbe Sand får også en travl transfersommer. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Brøndby, Randers & FC Nordsjælland

Lørdag blev Niels Frederiksen præsenteret som Brøndbys nye cheftræner. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Det skal han lære - ellers bliver han aldrig elsket på Vestegnen

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere