Hævn over Barca: Ronaldo matchvinder

Real Madrid vandt overraskende El Clásico på Camp Nou

Lørdag aften spillede Barcelona hjemme mod Real Madrid. Gæsterne forsøgte at hævne nederlaget fra november, hvor de på hjemmebane tabte med pinlige 0-4 mod Barcelona.

Og det lykkedes Real Madrid at hævne sig. Med fem minutter igen blev Cristiano Ronaldo matchvinder, da han bragte Real Madrid foran 2-1. Portugiseren tog flot bolden ned i feltet og scorede fra en spids vinkel.

Se Ronaldos afgørende mål i tv-klippet over artiklen (alle mål helt i bunden af artiklen)

Med syv minutter igen blev Real Madrid ellers reduceret til 10 mand, fordi Sergio Ramos fik sit andet gule kort.

Kort forinden pressede Real Madrid voldsomt på for en 2-1-scoring, men Gareth Bales hovedstødsmål blev noget tvivlsomt annulleret - Bale havde begået frispark, da han hoppede i en hovedstødsduel, mente dommeren.

Her afgør Ronaldo matchen (Foto: AP)
Her afgør Ronaldo matchen (Foto: AP)

Ronaldo jubler med Jesé (Foto: AP)
Ronaldo jubler med Jesé (Foto: AP)
 

Se også: Ronaldo for dårlig: Kun én Real-spiller god nok til Barca

Se også: Tidernes dyreste: Betaler kassen for Barca-Real

Se også: Barcelona spiller i specielle hyldesttrøjer i El Clásico

Barcelona startede ellers anden halvleg bedst, og belønningen kom 10 minutter efter pausen, da Gerard Pique headede Barcelona foran 1-0 efter hjørnespark.

Føringen holdt dog ikke længe for blot fem minutter senere udlignede Karim Benzema, da han med et halvt saksespark satte 1-1-målet i nettet.

Se alle mål i samme klip i tv-klippet helt i bunden af artiklen

Første halvleg af opgøret var absolut domineret af Barcelona, mens Cristiano Ronaldo efter 24 minutter havde Real Madrids første skud på mål.

Efter ni minutter kom kampens første store chance. Neymar slap fri i dybden og spillede på tværs til en helt fri Luis Suárez, der få meter fra mål sparkede forbi bolden og på ufattelig vis missede en ellers sikker scoring.

Se også: Ex-præsident: Real vil have Mourinho tilbage

Se også: Rygter i nat: Barca-keeper på vej til engelsk skifte

Her laver Barcelona tifo, der hylder Johan Cruyff en sidste gang:

I det 14. minut rejste samtlige 100.000 tilskuere sig op og klappede. En hyldest til den afdøde Barcelona-legende Johan Cruyff, der spillede med nummer 14 på trøjen. Før kampen blev der også lavet en særlig tifo til ære for Cruyff.

18 minutter var der spillet, da Ivan Rakitic var tæt på 1-0-scoring, men Keylor Navas kom godt ned og fik reddet flot. Kort efter ville Lionel Messi have straffe, men dommerens fløjte var tavs.

Kort før pausen kom chancen endelig til Real Madrid, men Karim Benzema helkiksede og sparkede langt over, men det viste sig uden betydning efter en flot anden halvleg af Real Madrid, der ellers var helt nede i dybet.

Trods nederlaget ligner Barcelona stadig en kommende spansk mester. Der er seks point ned til Atlético og syv point til Real Madrid med syv runder igen.

Her er der billeder fra lørdagens El Clásico (Fotos: AP):

 

 

 

 

 

 

Se alle målene fra dagens brag mellem Barcelona og Real Madrid:
 

1 af 4 
2 af 4 Lionel Messi føler sig snydt for straffe (Foto: AP)
3 af 4 
4 af 4 
179 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere