Han er uegnet

Barcelona har brug for en anden type angriber end Martin Braithwaite og Antoine Griezmann, lyder det fra Luis Garcia, der har et par forslag

Barcelona har i øjeblikket en dansker på toppen, men i næste sæson kan Martin Braithwaite være blevet udskiftet med enten en svensker eller en nordmand.

Sådan lyder det fra den tidligere Barcelona- og Liverpool-profil Luis Garcia, der ærgrer sig over Luis Suárez' skifte til Atlético Madrid, hvor uruguayaneren indtil videre har scoret 16 mål i 17 ligakampe - og dermed har formået at slå Cristiano Ronaldos rekord.

Et hårdt slag
I et interview med Goal peger Luis Garcia således på, at Barcelona har brug for en rendyrket centerforward som Luis Suárez. Uruguayanerens exit var 'et stort tab' for Barcelona, lyder det fra Garcia.

HUSK, AT DU KAN FØLGE BARCELONA-ALAVES LIVE KL. 21...

- Jeg vil sige, at det var et hårdt slag for Barcelona. Og det er svært at finde en centerforward som ham, især på grund af pandemien og mangel på penge. Vi så i vinterens transfervindue, at der ikke var mange store transfers. Og situationen er ikke anderledes for Barcelona.

Martin Braithwaite i aktion mod Elche 24. januar. Foto: Alberto Saiz/AP/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite i aktion mod Elche 24. januar. Foto: Alberto Saiz/AP/Ritzau Scanpix
 

- Men der er selvfølgelig et par gode angribere derude. Der er Haaland på toppen af listen. En angriber, som er en anden type nier, end hvad Barcelona er vant til. De har spillet med Antoine Griezmann som nier, og også med Messi og Martin Braithwaite. Men de er ikke angribere, der er bygget til det her Barcelona-mandskab.

Svensker er mere realistisk
På grund af Barcelonas økonomiske problemer kan det dog blive utroligt vanskeligt at hente Erling Haaland. Luis Garcia har dog et andet skandinavisk alternativ, som han mener, at Ronald Koeman bør overveje.

- Alexander Isak fra Real Sociedad er en anden angriber, som jeg rigtigt godt kan lide at se spille. Han er et ungt talent. Han er høj, men han er god med bolden ved fødderne.

Den 21-årige Alexander Isak har i denne sæson scoret otte mål for Real Sociedad, mens den 20-årige Erling Haaland har scoret 22 mål for Dortmund.

 

Michael Laudrup spillede fem sæsoner i FC Barcelona under Johan Cruyffs ledelse 1989-1994. Arkivfoto: Thomas Wilmann Spansk fodbold Han bliver den næste Laudrup

FCKs Ståle-exit har kostet mange millioner FC København Voldsom millionregning efter Ståle-fyring

Superligaen Ekspertens råd: Det attraktive teenage-sats

47 kommentarer
Vis kommentarer