Her er sandheden om den sovende Real Madrid-spiller

Julien Faubert er blevet beskyldt for at sove på Real Madrids bænk, men det passer ikke. Han lukkede bare øjnene

Julien Faubert i aktion for Real Madrid med åbne øjne (Foto: All Over Press)
Julien Faubert i aktion for Real Madrid med åbne øjne (Foto: All Over Press)

Det vakte opsigt, da franske Julien Faubert i slutningen af januar 2009 blev udlejet fra West Ham til Real Madrid. Spanierne sikrede sig forkøbsret på højrebacken, men lejeaftalen blev en stor fiasko, og han blev mest kendt for billedet, hvor han lukker øjnene, mens han sidder på Real Madrids bænk.

Syv år efter episoden taler Faubert ud om episoden.

- Der var 10-15 kameraer, der hele tiden var rettet mod bænken. Jeg lukkede kun øjnene, fordi jeg kedede mig i anden halvleg, og så tog de et foto og sagde, at jeg sov, siger Faubert til Four Four Two.

- Men jeg sov ikke på bænken, for jeg foretrækker en seng, siger Faubert.

Det blev kun til to kampe i Real Madrid for spilleren, der siden kom tilbage til West Ham, tog til tyrkiske Elazigspor, så til Bordeaux og i dag som 32-årig spiller i skotske Kilmarnock med kontrakt frem til sommer.

- Jeg var interesseret i at skifte til USA tidligere, og jeg havde tilbud fra MLS. Jeg forventede at høre fra topholdene, men der kom ikke noget derfra, siger Faubert.

- Jeg kan blive i Skotland eller taget et nyt sted hen, men jeg ønsker egentlig bare at fortsætte med at spille, for jeg er meget konkurrencepræget og elsker mit job, siger Faubert, der godt kan mærke, at Kilmarnock ikke er helt som Real Madrid.

- I Real Madrid indså jeg med det samme, at jeg var på toppen, for jeg fik alt, og det eneste jeg skulle, det var at tænke på fodbold, siger Faubert.

- Jeg skiftede 31. januar og 2. februar var alt på plads. Lejlighed, skole til mine børn, biler, alt, siger Faubert.

- Når jeg kom på banen var jeg omgivet af spillere med utrolig kvalitet, og jeg følte straks, at jeg var i verdens største klub, siger Faubert.

Julien Faubert (th) her i kamp mod vores egne FCK. (Foto: All Over Press) Plus Tosset transferhistorie: Julian Faubert

Han fortryder ikke opholdet i Real Madrid, selvom det kun blev til to kampe i klubben, hvor træneren dengang hed Juande Ramos.

- Jeg lærte meget, selvom jeg ikke spillede så meget. Jeg tilegnede mig vindermentalitet. Du spiller med folk, der har vundet VM og Champions League, men som ønsker at vinde mere. Selvom de spiller mod holdet på sidstepladsen, så vil de vinde, siger Faubert.

Faubert har spillet U-landskampe for Frankrig og fik også en kamp på A-landsholdet i august 2016, men har siden valgt at spille for Martiniques landshold i 2014.

Se målene fra lørdagens Real Madrid-målfest:

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere