Her er Xavis regelsæt til Barca-spillerne

Den nybagte Barcaboss genindfører regler og bødesystem for at få spillerne og dermed klubben på ret køl igen

Xavi har genindført regler og bødestraf i Barcelona. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Xavi har genindført regler og bødestraf i Barcelona. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Der er en ny sherif i byen og dermed en helt ny dagsorden.

Xavi er tilbage i Barcelona og bossens benhårde krav til spillerne er nu sat op i en ti-punkts-plan, fortæller AS.

For at rette op på forholdene i den kriseramte storklub, der allerede er 11 point efter førerholdet Real Sociedad, og som har fået den værste start i Champions League-gruppespillet nogensinde, vil det 41-årige klub-ikon som noget af det første stramme op på disciplinen. Og det gælder både blandt spillerne og i staben.

- Da vi havde regler, gjorde vi det godt, siger Xavi om sin egen tid som spiller gennem 24 år i klubben.

Her er hans regelsæt:

1. Spillerne skal møde 90 minutter før træningen starter, hvilket den som regel gør ved 11-tiden. Meningen er, at man kan spise morgenmad i fred og ro og eventuelt have samtaler på tomandshånd med folk i staben efter behov.

2. Også staben skal møde tidligere og endnu tidligere end spillerne for at sætte et eksempel for dem. Det betyder mødetid to timer før træning.

3. Alle spillere skal spise på anlægget, nærmere bestemt i Ciutat Esportiva’s spisestue for at holde styr på deres diæter og på den måde forebygge skader og øge kampformen, hedder det.

Da Xavi selv spillede i Barca-trøjen, gik det bedst, når der var regler at rette sig efter, fortæller træneren, der her taler ved siden af Champions League trofæet i 2015. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Da Xavi selv spillede i Barca-trøjen, gik det bedst, når der var regler at rette sig efter, fortæller træneren, der her taler ved siden af Champions League trofæet i 2015. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix

4. Bøderne vender tilbage. De har været suspenderet siden en anden tidligere Barca-stjerne, Luis Enrique var træner frem til 2017. Også Pep Guardiola var tilhænger af et bødesystem.

5. Bøder fordobles ved gentagne forseelser.

6. Ingen sene aftener ud to døgn før en kamp. Det vil sige, at spillerne skal være hjemme før midnat.

7. Alle spillere skal yde deres maksimale hele tiden og det gælder også under ethvert træningspas. Har man ikke den fornødne passion til træning, kommer man næppe i betragtning til førsteholdet.

8. Spillernes ferie og fritid overvåges. Det handler ikke mindst om ferier midt i sæsonen, hvor man efter Xavis mening ikke bør rejse helt om på den anden side af jordkloden. Staben vil generelt være årvågen omkring spillernes fritid.

9. Ingen risikofyldte hobbies. Spillerne skal altså næppe springe i faldskærm eller tage på skiferie.

10. Tænk på jeres opførsel. Xavi forventer, at spillerne forstår det ansvar, der følger med, når man repræsenterer en af verdens største sportsbrands. Det retter sig naturligvis mod deres fremtræden i det offentlige rum.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT