Heroiske Durmisi strålede i dansker-derby

To danske mål da Simon Kjær tabte lokalopgøret i Sevilla til Riza Durmisi

Riza Durmisi scorede til 3-2 mod Simon Kjær
Riza Durmisi scorede til 3-2 mod Simon Kjær

Riza Durmisi fik givet det bedst mulige svar på salgs-rygterne, da han leverede en drømmekamp for Betis lørdag aften.

I 'El Gran Derbi' - lokalbraget mod Sevilla - leverede den danske venstreforsvarer nemlig sæsonens bedste kamp, da opgøret på Sanchez Pizjuan blev vundet 5-3.

Og det hele blev kronet med nøglemålet til 3-2, da danskeren skød frem fra sin position på fløjen og Ryad Boudebouz fandt ham perfekt med en pasning i dybden, så landsholds-backen kunne bringe sit hold på sejskurs efter 63 minutter.

En stærk måde at rejse sig fra alle spekulationerne om et vintersalg. Riza Durmisi spillede en stor kamp mod Simon Kjærs mandskab og målet var fortjent belønning. Og det indvarslede en hektisk og vild afslutning, hvor Durmisi nærmest var indblandet i det hele.

Danskeren lignede ikke en spiller, der kunne spille kampen til ende, da han først blev ramt af en albue i hovedet og kort efter fik han et ordentligt los over benet, da han heroisk blokerede et Sevilla-frosøg på indlæg.

Danskeren humpede rundt på det efterfølgende hjørnespark, og da han lagde sig ned, da faren var drevet over, så var det ved at udløse slagsmål blandt de ophidsede spillere, da Sevilla-spillerne mente danskeren filmede.

Simon Kjær havde i første halvleg sørget for et stærkt mål til 2-2, da han ofrede sig totalt i en luftduel. Og landsholdets anfører blev kastet frem, da Vincenzo Montella desperat forsøgte at fremtvinge udligningen til 4-4.

Men presset var uden effekt og i stedet kunne Christian Tello dyt i overtiden løbe solo fra midten og afgøre det hele.

Se også: Durmisi i klemme: Risikerer at miste VM

Se også: Durmisi i klemme: Risikerer at miste VM

Se også: Derfor satte vred Hareide landsholds-stjerne af: Hvad helvede laver han?

Se også: Mere hæder til Bendtner: Med på Årets Hold

Se også: Spansk sportsavis: Danskere får italiensk cheftræner

11 kommentarer
Vis kommentarer