Historisk farvel: Barcelona med stor ændring

FC Barcelona lancerer ny trøje til næste sæson, hvor klubben spiller i skakternet mønster og ikke striber

Lionel Messi spiller ikke i striber i næste sæson. Foto: JOSE JORDAN/Ritzau Scanpix
Lionel Messi spiller ikke i striber i næste sæson. Foto: JOSE JORDAN/Ritzau Scanpix

FC Barcelona møder frem til næste sæson i nye spillerdragter, der bryder markant med klubbens tradition til hjemmekampe.

For sæsonen 2019-20 vil den spanske storklub således ikke længere optræde i en trøje med de klassiske blå og røde striber, og det sker for første gang i storklubbens historie.

Det meddelte Barcelona mandag på sin hjemmeside, hvor man viser det nye spilletøj frem.

I stedet for blaugrana-striberne, som Barcelona er kendt for, så byder klubben i næst sæson på en klubtrøje i et mønster, der ligner skaktern.

Farverne er stadig de velkendte, og klubbens spillere vil stille op i blå shorts.

- Barca-trøjen bytter i næste sæson sine traditionelle blaugrana-striber ud med et skakternet mønster for første gang i klubbens historie.

- Den nye spilletrøjes design er inspireret af byen Barcelona ved at inkorporere de karakteristiske blokke i Eixample-distriktet, som er hjemsted for nogle af de mest symbolske bygninger, der er designet af den store arkitekt Antoni Gaudi, skriver Barcelona på sin hjemmeside.

Klubben vandt det spanske mesterskab i den netop afsluttede sæson, mens det ikke lykkedes Barcelona at nå til tops i Copa del Rey eller Champions League.

For nylig meddelte også italienske Juventus, at klubben brød med designet i sin klubtrøje. Juventus har altid benyttet de traditionelle sorte og hvide striber, men det er der ændret på nu - og det fik en anden klub til at håne dem, som du kan læse her.

Christian Eriksens fremtid bliver sommerens helt store emne i Tottenham og Danmark. Foto: Ritzau/Scanpix/Dylan Martinez Premier League - 27. maj. 2019 - kl. 08:59 Afløser i spil: - Umuligt at holde på Eriksen

Sport og Spil Messis magiske milepæl: Så vild er han

Camp Nou har plads til næsten 100.000 tilskuere. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Undgå at blive flået: Sådan sparer du flere tusinde på fodboldrejsen

Se også: Magtfaktor i Europa: Klubejer Ronaldo afslører kæmpe planer

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere