Historisk nedtur mod rivalen: Meldinger om nyt Eriksen-bud

Real Madrid tabte igen til FC Barcelona, og nu spekulerer den kriseramte storklub angiveligt på at sende både Gareth Bale og en ordentlig pose penge til Tottenham i bytte for Christian Eriksen

Se konge-målet! Her bliver Ivan Rakitic matchvinder på Bernabeu. Video: Discovery Networks

For anden gang på kun fire dage måtte Real Madrid lørdag aften forlade banen som tabere mod ærkerivalerne fra Barcelona.

Med sejren blev Barcelona det første hold nogensinde i historien til at vinde fire ligakampe i træk på Real Madrids normalt så skræmmende hjemmebane Bernabeu.

Men ikke meget er normalt i Madrid i øjeblikket. Kongeklubben har nu 12 point op til rivalerne på La Ligas førsteplads efter en sæson, som formentlig ikke kommer til at gå over i historiebøgerne for andet end uro, intriger og ikke mindst dårlige resultater.

Og særligt én Real Madrid-spiller har været mål for kritik fra både medspillere og fans.

Se også: 'Han vil ikke være en del af fællesskabet'

Den walisiske superstjerne Gareth Bale var af mange udset til at indtage en hovedrolle på Bernabeu efter afskeden med ikonet Christiano Ronaldo, men den golf-glade brite har ikke formået at udfylde portugiserens sko.

At efterfølge den mest scorende spiller klubbens historie er selvfølgelig heller ikke nogen nem opgave. Men Real Madrid er heller ikke en hvilken som helst klub.

Her leverer man, eller også ryger man ud, og det ser nu ud til at blive skæbnen for Bale, der lørdag aften forlod banen til buh-råb fra egne fans, efter endnu en forkølet indsats i den hvide trøje.

En ung Christian Eriksen i duel med Karim Benzema. Til sommer har de måske begge hjemmebane i den spanske hovedstad. Foto: Thomas Sjørup/Polfoto
En ung Christian Eriksen i duel med Karim Benzema. Til sommer har de måske begge hjemmebane i den spanske hovedstad. Foto: Thomas Sjørup/Polfoto
 

Fra England forlyder det nemlig nu, at waliseren vil blive brugt som en del af en byttehandel, der skal sende Christian Eriksen til den spanske hovedstad, hvor han i givet fald skal forsøge at binde spillet sammen mellem de mange verdensstjerner fra næste sommer.

Ifølge Sunday Express er spanierne klar til at sende Bale retur til London sammen med i omegnen af 450 millioner kroner, hvilket vil gøre Eriksen til den suverænt dyreste danske spiller nogensinde.

Eriksen har ikke selv forholdt sig til de mange rygter om hans mulige fremtid i Spanien, men hans manager Mauricio Pochettino har ad flere omgange tilkendegivet, at han hellere end gerne vil holde på sin danske superstjerne.

Se også: Glad for Eriksen: Han er som min hund

Men trods kærlighedserklæringer og gode intentioner, så har Eriksen og Tottenham endnu ikke forlænget den aftale, som på nuværende tidspunkt udløber i sommeren 2020.

Hvis det ikke sker, og hvis englænderne ikke skal miste ham gratis, skal han derfor af sted til sommer.

Og efter lørdagens Clasico ligner Real Madrid i høj grad en klub, der godt kunne bruge et drys trylle-støv fra den elegante dansker.

Se også: Eriksen får ros fra uventet side: Sammenlignes med verdens bedste

Se også: Eriksens agent kommenterer exit-rygter

Se også: Afslører nyt om Eriksen: - Fremgang de seneste uger

Kevin Magnussen og Haas bør igen have chancen for at levere nogle store resultater - i hvert fald først på sæsonen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets grid

118 kommentarer
Vis kommentarer