Holdkammerat hylder atypisk Pione Sisto: Det er underligt

Den danske offensivspiller er helt sin egen, men han er i den grad accepteret i Celta Vigo, hvor han søndag blev matchvinder. Angriber Iago Aspas hylder den danske spiller

TV: Pione Sisto scorede også tilbage i januar i Copa del Rey.

Det har været op og ned for danske Pione Sisto i spanske Celta Vigo, men på det seneste har pilen peget op for den tidligere FC Midtjylland-spiller, der søndag blev matchvinder mod Sevilla. Med sejren rykkede Celta Vigo over nedrykningsstregen.

Det var den 25-årige kantspillers anden ligascoring i denne sæson, og Sisto lader til igen at have fundet formen og ikke mindst den spilleglæde, der i FC Midtjylland gjorde ham eftertragtet, og i starten af Celta-tiden satte rygter igang om større adresser.

Holdkammerat Iago Aspas, der er klubbens store stjerne, var også glad for, at Sisto satte scroingen ind til sidst i opgøret mod Sevilla.

- Han er en fantastisk person, der dog ikke taler meget spansk, men han forstår næsten det hele. Vi er meget glade for, at han kunne score i dag (i går, red.), siger Iago Aspas til programmet Tiempo de Juego.

Artiklen fortsætter under billedet...

Pione Sisto (tv.) fejrer en scoring med sine holdkammerater. Foto: Miguel Riopa / Ritzau Scanpix.
Pione Sisto (tv.) fejrer en scoring med sine holdkammerater. Foto: Miguel Riopa / Ritzau Scanpix.

Spanieren, der med otte scoringer er topscorer for Celta Vigo denne sæson, forklarer, at Sisto er sin helt egen person.

- Nogle gange kommer hans bror, som også er hans agent. For et par år siden kom hans forældre. Tidligere havde han også en partner - nu ved jeg det ikke, og jeg har heller ikke spurgt. Han er en fantastisk spiller, og han har vist det her. Han er ikke typen, der går ud, og når vi er ude for at spise, får han heller ikke en drink. Det er underligt, lyder det fra Iago Aspas.

Pione Sisto har spillet i Celta siden sommeren 2016, og han har kontrakt frem til sommeren 2021.

Sisto har ikke været med det danske landshold siden november 2018.

Ronnie Schwartz er i vinterpausen skiftet fra agterlanternen Silkeborg til Superligaens førerhold FC Midtjylland. Foto: Lars Ronborg / Getty Images. Superligaen Tøffe svinger hammeren: - Jeg er målløs!

Dele Alli er kommet i modvind efter sin ubetænksomme video. Foto: REUTERS/Dylan Martinez/Ritzau Scanpix Premier League Premier League-stjerne i corona-shitstorm: - Undskyld!

Ahmad Ahmad og Infantino mens alt var godt imellem dem. Nu presses Infantino af Ahmads skandaler. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen FIFA-boss presses af afrikansk skandale

Ståle Solbakken har noget at tænke over. FCK-manageren har i løbet af sæsonen forsøgt mange forskellige løsninger på højre midtbane. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ståles store hovedbrud

7 kommentarer
Vis kommentarer