Hurra for Ødegaard: Scorede sit første Madrid-mål

Den norske teenagersensation Martin Ødegaard scorede lørdag sit første officielle mål for Real Madrid. Endda med det 'forkerte' ben

Martin Ødegaard kan nu officielt skrive sit første mål ind i scrapbogen, hvis han da har sådan en. (Foto: AP/Andres Kudacki)
Martin Ødegaard kan nu officielt skrive sit første mål ind i scrapbogen, hvis han da har sådan en. (Foto: AP/Andres Kudacki)

Skriv det her ned. For det er ikke sikkert, du husker det om nogle år. Eller uger.

Real Madrids nye, norske vidunderdreng, 16-årige Martin Ødegaard, scorede lørdag sit allerførste mål i en Real Madrid-trøje.

Se også: Kæmpe-kiks bag sjælden nedtur til Barcelona

Ganske vist var det ikke for Carlo Ancelottis førstehold, hvor Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Karim Benzema tager sig af scoringerne.

Alligevel var en vis bedrift unge Ødegaard leverede for sit nuværende hold 'Castilla', der Real Madrids ungdomshold.

Lørdag aften vandt holdet, der trænes af legenden Zinedine Zidane over Barakaldo. Hvem de så end er.

Se også: Valencia slap heldigt fra Cordoba-møde

Og den sejr skyldtes blandt andet Ødegaards første officielle scoring. Selvom teenageren - at dømme ud fra utallige YouTube-klip - virker mere eller mindre 'etbenet' med sit venstre ben, så formåede han ikke desto mindre at score sit første Madrid mål med den 'forkerte' fod.

I situationen, hvor Ødegaard scorer, formår han behersket at lægge den hen over en fremadstormene målmand og over i det lange hjørne. Fint udført.

Du kan i øvrigt, hvis det da har interesse, se Ødegaards mål HER.    

Se også: FC Barcelona hylder afdød træner

Måske har Ødegaards første scoring for Castilla vakt så meget interesse hos Ancelotti på førsteholdet, at han snart vælger at prøve den unge normand af blandt de bedste. Italieneren har i hvert fald muligheden for at bruge Ødegaard i Champions League, hvor han har skrevet nordmanden ind i sin Champions League-trup.

Så, hvem ved. Måske får hjemmepublikummet på Bernabéu i Madrid en norsk teenager at se i Real Madrids returopgør mod Schalke 04 i 1/8-finalen i Champions League den 10. marts.   

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere