Hvorfor mig? Real-stjerne misfornøjet over Zidanes valg

Real Madrid-profilen Isco var bestemt ikke tilfreds med at blive udskiftet efter en times spil mod Las Palmas

Real Madrid undgik at dumme sig gevaldigt søndag aften, da midtbanespilleren Casemiro headede bolden i kassen et minut før tid og sikrede storklubben tre vigtige point i toppen af den spanske La Liga.

Sergio Ramos havde ellers planmæssigt bragt udeholdet foran, men oprykkerne udlignede kort før tid og troede, at de havde sikret sig et stort resultat. Men kort efter 1-1-scoringen dukkede Casemiro op og ødelagde festen for hjemmeholdet.

Det var dog uden tvivl et godt resultat for Real Madrid, som storklubben kunne juble over efter slutfløjt. Men det var ikke nødvendigvis alle spillere på holdet, der havde det store smil på læben.

Midtbanestjernen Isco, der generelt har haft en svær sæson, blev udskiftet efter en times spil. Kort tid før blev han præsenteret for det gule kort efter en slemt frispark på en Las Palmas-spiller, hvor en udvisning ikke ville have været helt hen i vejret.

Se også: Real Madrid afværger oprykker-bommert i sidste minut

Cheftræner Zinedine Zidane havde måske tænkt samme tanke og flåede herefter Isco ud fra banen, men den beslutning var den tidligere Malaga-spiller bestemt ikke enig i.

Isco viste tydeligt sin frustration på vej ud fra banen, hvor han bliver trøstet af holdkammerat Pepe, og da han endelig satte sig på bænken, blev der smidt med ting til højre og venstre.

Jorge Valdano, Real Madrid-legende og tidligere direktør i klubben, erkendte efter kampen, at reaktionen ikke var i orden.

- Jeg tror, at Isco var sur over sin egen indsats og ikke Zidanes valg om at udskifte ham. Men uanset hvad er det ikke en god reaktion - det er i hvert fald ikke noget, der styrker moralen i truppen, sagde Valdano til Cadena Ser.

Isco, der blev hentet ind som en stor profil i 2013, har ikke formået at slå ordentlig til i storklubben siden skiftet fra Malaga.

TV: Her redder Casemiro Real Madrid et minut før tid

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere