Hylder Braithwaites store aften

Danske Martin Braithwaite har fået en 'stærk start' for Barcelona, konstaterer stor, spansk sportsavis

Mål og en god indsats. Braithwaite er kommet godt fra start i Barcelona. Foto: Ritzau Scanpix
Mål og en god indsats. Braithwaite er kommet godt fra start i Barcelona. Foto: Ritzau Scanpix

Det her er blot begyndelsen.

Sådan beskriver danske Martin Braithwaite sit første mål for Barcelona, efter at han lørdag aften gjorde det til 2-0 i Barcelonas 4-0-sejr over Mallorca på udebane.

- Fantastisk følelse. Suveræn sejr. Første mål. Det er kun begyndelsen, skriver angriberen på Twitter.

Den spanske sportsavis Marca bider mærke i, at danskeren fik fuld spilletid, mens Barcelona-stjernen Griezmann blev skiftet ud 30 minutter tidligere i lørdagens kamp.

Avisen fremhæver samtidig en tidligere udtalelse fra Braithwaite:

- De vil blive overrasket, når de næste år ser mig spille i Champions League med Barcelona. Jeg er sikker på, at jeg vil blive længere end fire et halvt år. Jeg vil gerne blive en legende i Barcelona.

Marca betegner udmeldingen som 'så stærk, at vi ikke troede på ham'.

- Men Braithwaite har fået en stærk start, konstaterer den spanske avis i kølvandet på debutmålet.

Det var kort før pausen mod Mallorca lørdag aften, at Martin Braithwaite fik sin debut som målscorer for den catalanske klub.

Lionel Messi prikkede med hovedet bolden videre til danskeren, der fra sin position i feltet bankede den op i nettaget.

- Den danske angriber fik det meste ud af assisten fra Lionel Messi, skriver Marca.

Også Barca-boss Quique Setien var tilfreds med sin danske bomber. Efter han roste Suarez for hans comeback ovenpå en langvarig skade, faldt roserne på danskeren.

- (Det glædede mig også at se) Martin Braithwaites mål og indsats. Det er en stor dag for ham, lød det.

Cirka et kvarter inde i anden halvleg var Braithwaite tæt på at fordoble sin målhøst, men Mallorca-målmand Manolo Reina fik foden på danskerens afslutning, der endte med at snige sig forbi stolpen.

Braithwaites kontrakt i Barcelona løber frem til sommeren 2024. Dermed har danskeren formentlig god tid til at vise sig endnu mere frem for storklubben.

Se også: Braithwaite på pletten i Barça-sejr

Martin Braithwaites vej til startopstillingen er ikke blevet kortere. Foto: Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 5. jun. 2020 - kl. 18:43 Dårligt nyt til Braithwaite

74 kommentarer
Vis kommentarer