Indskifter skaffer Sevilla sen sejr på ferieøen

Joaquin Correa kom ind i det 77. minut. Tre minutter senere scorede han sejrsmålet for Sevilla mod Las Palmas

Sevilla besejrede søndag aften Las Palmas i den bedste spanske fodboldrække. Foto: AP
Sevilla besejrede søndag aften Las Palmas i den bedste spanske fodboldrække. Foto: AP

En indskifter gjorde forskellen, da Sevilla søndag hentede en vigtig udesejr mod Las Palmas.

Joaquin Correa kom ind efter 77 minutter, og tre minutter senere sparkede han bolden i mål.

Med sin lynscoring sørgede han for, at holdet fra Andalusiens hovedstad fik en 1-0-sejr med hjem fra ferieøen.

Sejren på Estadio de Gran Canaria betyder, at Sevilla på tredjepladsen i Primera Division holder trit med de to tophold.

Sevilla har 46 point for 22 kampe. Barcelona på andenpladsen har 48 point for 22 kampe, mens Real Madrid på førstepladsen er noteret for 49 point for 20 kampe.

Se også: Spillerne i chok: Her brækker forsvarer benet

Se også: Ronaldo på tavlen i kneben Real Madrid-sejr

Se også: Ubehagelige billeder: Barca-back ude i fem måneder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere