Insta-rig: Så mange penge tjener Ronaldo på et enkelt opslag

Instagrams første rigdomsliste nogensinde er blevet offentliggjort, og de tjener uhyrlige summer

Følg Spansk fodbold

Hvad har Cristiano Ronaldo tilfældes med Selena Gomez og Kim Kardashian – de er alle tre at finde på listen og de personer, der tjener mest af alle på Instagram.

Og de tjener mange, mange penge!

De fleste af os, der bruger Instagram, poster lidt billeder af vores mad, en tur i fitnesscenteret eller en hyggelig stund med gode venner.

Det er mest for sjov, og det er sjældent til fornøjelse for mere en et par håndfulde mennesker.

Sådan er det ikke, når Cristiano Ronaldo poster et billede. Så er det ren forretning.

Ifølge Hopper HQ, der står bag verdens første Instagram-rigdomsliste, så tjener fodboldens goldenboy absurde 2.600.000 kroner, hver eneste gang han uploader et billede på sin Instagram.

Nu er det nok ikke alle hans opslag, der har resulteret i en fyldt bankbog, men hvis det er, så har hans 1.894 opslag givet ham en indtjening på 4.924.400.000 kroner – og det er unægtelig en sjat.

Efter skatte-skandalen: Fire udveje for Ronaldo

Fodboldspilleren er i forvejen den bedst betalte i branchen. I sæsonen 2016/17 kunne han sætte 708 millioner ind på kontoen, der i forvejen var svulmende fuld.

På rigdomslisten er han noget uvant ikke nummer et. Her bliver han slået af to kvinder.

På første pladsen ligger Selena Gomez, der tjener 3.600.000 kroner per opslag. Hun er stærkt efterfulgt af de stor-numsede Kim Kardashian, der tjener 3.300.000 kroner på hvert opslag.

Listen er i det hele taget domineret af kvinder. Ud over Ronaldo på tredje pladsen, så skal man helt ned på tiende pladsen, før vi finder den næste mand – og samtidigt eneste anden sportsstjerne – Lebron James.

Ud fra en blanding af intern data og offentligt kendt data har Hopper HQ lavet en rapport, der viser hvem, der formår at lave sin profil om til en millionvirksomhed.

- Instagram er et utroligt effektivt marketingsværktøj for brands, og det er fascinerende at se, hvordan de kendte så effektivt formår at tjene penge på deres social media-kontoer, siger Mike Bandar, der er medstifter af Hopper HQ til The Independent.

- I løbet af de sidste par år har kendte virkelig forstået, at det at støtte et brand på Instagram betaler sig, og du kan se fra vores rigdomsliste, at der er nogle seriøse penge at tjene.

Du kan se hele listen her.

Han tjener mange penge, men skattevæsenet mener også, at han skylder dem mange penge: Spansk tv: Ronaldo betaler skattekrav på 110 millioner

Ronaldo gav klar besked under middag med holdkammeraterne: Ronaldo tog ordet under landsholds-middag: Føler mig såret og forfulgt

Et opslag på netop Instagram var skyld i en masse furore forleden: Ronaldo beskyldt for racisme på grund af chokolade-joke  

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt