- Intet kan være værre

Efter tre måneders pause genstarter spansk fodbold, og Lionel Messi forventer, at det bliver anderledes

FC Barcelona-angriberen Lionel Messi har ytret sig midt i en tid med coronavirus og forud for genstarten af sæsonen i Spanien. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
FC Barcelona-angriberen Lionel Messi har ytret sig midt i en tid med coronavirus og forud for genstarten af sæsonen i Spanien. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Du kan købe adgang til det store brag mellem HB Torshavn og B36 Torshavn lige her, mens du også får adgang til at kunne se resten af kampene fra den færøske liga:

Den spanske fodboldsæson går inden så længe i gang igen efter en pause siden marts som følge af coronapandemien.

Over 27.000 mennesker er døde af coronavirus i Spanien, mens næsten 240.000 er smittet.

FC Barcelona-angriberen Lionel Messi har sat lidt ord på de tanker, han har gjort sig, inden der skal spilles kampe igen i Spanien fra 11. juni.

- Fodbold og livet generelt bliver aldrig det samme igen, siger Messi til spanske El Pais.

Fra mandag er holdtræning i klubberne tilladt, men kampene skal afvikles uden tilskuere og under særlige coronaregler.

- At vende tilbage til træning og turneringer, som tidligere var normalt, er anderledes nu.

- Det vil blive en mærkelig situation for os og for alle, der skal ændre deres normale arbejdsrytme, siger Messi.

Argentineren føler især med de mange familier, der har været ramt af dødsfald under coronapandemien.

- Mange mennesker har haft en virkelig hård tid, fordi situationen har påvirket dem. Mange har mistet familiemedlemmer og venner, og de har dårligt nok kunnet sige farvel til dem.

- Intet kan være værre end at miste personer, du elsker. Det skaber enorm frustration hos mig og er det mest uretfærdige af alt, siger Messi.

Resten af den spanske sæson vil blive afviklet for lukkede døre og med strikse protokoller, som specielt har fokus på grundig hygiejne.

Det sker for at gøre det så sikkert som muligt for spillere, trænere og andre ansatte i klubberne.

Playmate vil købe topklub

Nu vil hun smide kassen

Ren luksus: Megastjerne viser frem

Superliga-træner med kræftsyg datter: - Luften blev slået ud af mig

Har du is nok i maven, David!