Iskold: Her scorer Griezmann super-kasse

Den franske profil scorede og stod for et genialt oplæg, da Atlético Madrid slog Celta Vigo 3-0 hjemme

Atlético Madrid-spillerne gør, hvad de kan for at holde lidt spænding i Primera Division.

Det gælder ikke mindst den franske profil Antoine Griezmann, der søndag viste sin klasse i 3-0-sejren over Celta Vigo med en scoring og et genialt oplæg.

Sejren sendte Atlético op på 64 point på andenpladsen efter Barcelona, der har otte point mere.

Daniel Wass var ude med en skade i lænden, mens Pione Sisto var henvist til bænken. I stedet var Emre Mor med fra start hos Celta Vigo, men det hjalp ikke meget mod overmagten.

Gæsterne holdt Atlético fra at score helt frem til et minut før pausen, men så kunne Griezmanns klasse ikke holdes nede længere.

Efter et hjørnespark blev franskmanden headet fri tæt ved mål, og Griezmann viste kølighed, da han først tørrede en forsvarsspiller og sparkede bolden op i nettaget til 1-0-føring.

Det blev 2-0 ti minutter efter pausen efter endnu en genialitet af Griezmann, som med en camoufleret stikning fandt Victor Vitolo, som løftede bolden fikst over Celta-keeper Ruben Blanco.

Alt håb hos Celta blev slukket efter lidt over en time, da Angel Correa øgede hjemmeholdets føring til 3-0, og derefter var hjemmeholdets sejr aldrig i fare.

Se også: Nyt uheld: FCK må spille med tredje-keeper

Se også: Ups: Real-stjernen gjorde i bukserne midt under kampen

Allan Simonsen havde et tæt forhold til Quini, da han blev kidnappet i 1981. Foto: Ullstein Bild/ All Over Press Sport og Spil Allan Simonsen om død fodbold-legende: Det kunne være sket for mig

Manager Antonio Conte holder loyalt fast i Andreas Christensen, der som den første stamspiller er udklækket på egen talentfabrik. Foto: AP Sport og Spil Derfor koster fejl ikke 'AC' pladsen: Han er Chelseas prestigeprojekt

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere