Smilet var ikke til at tage fra ham. Især ikke da der blev festet i Barcelona-bussen efter finaletriumfen.
Det var danskerens første trofæ siden pokalsejren med Esbjerg i 2013 og dermed også den første med FC Barcelona.
Den danske landsholdsstjerne fik kun få minutter i 4-0-sejren over Athletic Club i Copa del Rey-finalen, men spillede en stor rollen i semifinalen. Her blev han matchvinder mod Sevilla.
Braithwaite jubler på Instagram over at vinde et trofæ med en af verdens største klubber.
'Som barn drømte jeg om aftener som disse - spille i en finale og vinde et trofæ. At løfte Copa del Rey-trofæet med mine utrolige holdkammerater var lige så specielt, som jeg kunne forestille mig.'
'Desværre kunne vi ikke have vores fans der, hvilket ville have gjort aftenen endnu mere speciel.'
'Det er bare begyndelsen. Der er så meget mere at opnå de kommende år for dette hold - det starter med liga-titlen i denne sæson.'
Klik videre og se Braithwaites trofæ-foto med Messi her:
Mens det blev til spilletid i finalen, ser det ud til, at Ronald Koeman ikke kan gøre brug af danskeren den kommende tid.
Braithwaite forstuvede anklen under tirsdagens træning.
Ifølge Reuters skriver lokale medier, at Braithwaite står til at misse kampene mod Getafe, Villarreal, Granada og Valencia.
Se eller gense hele Copa del Rey-finalen samt studieoptakten i Ekstra Bladet+ her.
Læs mere om Braithwaites mest profilerede holdkammerat her (+): Ekspert er sikker: Messis eftermæle på spil