Jagten på det spanske mesterskab og Champions League-trofæet er med et slag blevet noget vanskeligere for FC Barcelona.
For søndag aften lod den catalanske gigant nemlig vide, at Luis Suárez er skadet, og at han ikke vender tilbage foreløbig.
Den farlige uruguayaner er nemlig blevet opereret i menisken i det højre knæ, der er blevet syet sammen ved en kikkertoperation.
Specialisten har indgrebets begrænsede omfang til trods vurderet, at den 32-årige angriber bliver nødt til at holde sig ude i fire måneder, hvorfor han går glip af det meste af resten af La Liga, der i år slutter allerede 24. maj.
Og der er ellers god brug for Suárez, der i denne sæson har scoret 11 liga-mål. For selv om Barcelona indtager førstepladsen i La Liga, så er Real Madrid også på mesterskabskurs med samme pointantal.
I Champions League skal Barcelona i 1/8-finalerne møde Napoli - første opgør er 25. februar med returopgør to uger efter.
Selv om skaden naturligvis rammer Barcelona hårdt - Ousmane Dembélé er ude til engang i februar med en muskelskade - så er tidspunktet faktisk ikke så slemt. For transfervinduet er åbent resten af januar, så klubben kan forsøge at finde en erstatning for resten af sæsonen.
Det gjorde klubben sidste år, da den noget overraskende lånte Kevin-Prince Boateng i italienske Sassuolo på en lejekontrakt.
Hemmeligt møde: Barcelona vil have klublegende som træner
Arsenal-stjernen undskylder vanvidstackling
Eriksen får hård kritik: - Pletter hans eftermæle
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.