Kæmpe brag udskudt

Copa del Rey-finalen mellem Real Sociedad og Athletic Bilbao er udskudt grundet coronavirus

Martin Ødegaard og Real Sociedad kommer alligevel ikke til at spille Copa del Rey-finale 18. april, som det ellers var planlagt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Martin Ødegaard og Real Sociedad kommer alligevel ikke til at spille Copa del Rey-finale 18. april, som det ellers var planlagt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Finalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey er udskudt som følge af coronavirus.

Det skriver flere spanske medier, heriblandt Marca.

Der var ellers lagt op til en baskisk folkefest, når lokalrivalerne Athletic Bilbao og Real Socidad fra den nordlige spanske region skulle mødes 18. april på neutral grund i Sevilla.

Men præsidenterne fra begge klubber er nået til enighed om, at finalen skal finde sted en anden dag. Det er naturligvis grundet coronavirusen, som lige nu 'smitter af' på fodboldkampe over hele Europa.

I adskillige ligaer afvikles kampe aktuelt foran tomme tribuner, som det også er tilfældet i flere opgør i Champions League og Europa League.

I sidstnævnte turnering har det også ført til aflysninger af kampe. Senest onsdag blev det besluttet af opgørene Inter-Getafe og Sevilla-Roma må udskydes. De skulle ellers have fundet sted torsdag aften.

Italiensk fodbold er lukket helt ned som følge af virusen. Der afvikles således ikke flere kampe i Serie A i marts.

I Spanien fortsætter La Liga foreløbigt, men også her spilles der uden tilskuere på lægterne.

Husk at du kan se Copa del Rey-finalen direkte, når den afvikles, hvis du har eller sikrer dig et abonnement på Ekstra Bladet +

Sport og Spil Manager-eksperten anbefaler dem: Men pas nu på!

Dommerne må stå på mål for lidt af hvert. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslører hemmelighed: Så hård er tonen i Superligaen

4 kommentarer
Vis kommentarer