Barcelona kunne med en sejr hjemme over Málaga gå forbi Real Madrid på førstepladsen i La Liga for en stund.
Men selvom Lionel Messi, Neymar og Luis Suárez de seneste uger har vist klassespil med saksesparksmål, frisparksscoringer og drabelige dribleture, blev det ikke nogen fest for catalonierne mod Málaga.
Barça risikerer bøde: Ronaldo er en fyldebøtte!
Messi og de andre tabte noget overraskende med 0-1. Det er anden gang i år, at Barcelona taber på hjemmebane- endda uden selv at score. Dermed sikrer de sig en noget skidt optakt til Champions League-1/8-finalebraget mod Manchester City på tirsdag.
Barcelona kom rigtig dårligt fra start, da Málaga chokerede Camp Nou efter bare syv minutter.
I virkeligheden var det nok mest hjemmeholdets brasilianske back Dani Alves, som chokerede sine egne. Brasilianeren forsøgte at lægge en ganske harmløs bold tilbage til målmand Claudio Bravo med indersiden, men kiksede totalt sit træf på bolden, og så fik Málagas Juanmi en friløber, afdriblede Bravo og scorede sikkert.
Det var generelt småt med Barcelona-chancer i opgøret.
FC Barcelona hylder afdød træner
Luis Suárez havde et fint forsøg et kvarter før pausen, men blev blokeret til hjørne. Lidt efter havde Messi en god mulighed direkte på frispark, men præcisionen var der langt fra.
Senere i 1. halvleg havde Málaga muligheden for at øge føringen, da holdet fra syd satte af sted i en kontra. Og kun en god blokering af Bravo i målet, forhindrede Juanmi i at blive dobbelt målscorer med vristen.
Få minutter før pausefløjt burde Andres Iniesta have udnyttet en fin, indadskruet bold fra Messi. Men spanieren havde slet ikke nok kraft bag sit hovedstødsforsøg.
Klubber står i kø: Krohn-Dehli kan vælge og vrage
I de sidste 45 minutter var det Barcelona, som forsøgte at bore sig gennem Málagas 10 mand, der som en anden hær stod på linje foran eget felt.
Pedro burde have sikret Barcelona det ene point. Men den spanske reserve, der kom på banen i stedet for Iniesta, behandlede slet ikke Messis stikning ind i feltet som fortjent. Pedro lossede lige i sidenettet.
I de sidste sekunder af overtiden var Gerard Pique direkte skyld i, at Barcelona ikke fik point. Spanieren burde have ladet en bold ind i feltet gå til en helt fri Neymar. Men Piqué havde åbenbart ikke set brasilianeren, som stod klar til at sparke bolden i mål.
Dermed endte Barcelona endte med at tabe for anden gang på hjemmebane i denne sæson. Tidligere vandt Michael Krohn-Dehli og Celta Vigo lligeledes med 0-1 på Camp Nou.
Med nederlaget har Barcelona fortsat ét point op til Real Madrid på førstepladsen. Med en sejr hjemme mod bundholdet Almeria kan 'Kongeklubben' bringe sig op på 60 point - fire flere end Barcelona.