Kæmpe-krise i Real Madrid: - Vi er sunket i et sort hul

Viceanfører Marcelo tvivler kraftigt på, at Real Madrid kan komme tilbage i den spanske mesterskabskamp

Marcelo lægger ikke skjul på, at det er en af de værste situationer, han har oplevet i sin tid i Real Madrid. Foto: All over press.
Marcelo lægger ikke skjul på, at det er en af de værste situationer, han har oplevet i sin tid i Real Madrid. Foto: All over press.

Real Madrid smed søndag aften point for niende gang i denne sæson i den spanske Primera Division, da det blev til 2-2 ude mod danskerklubben Celta Vigo.

Det placerer storklubben på en fjerdeplads efter 17 ligakampe, hvilket slet ikke harmonerer med hverken selvforståelse eller forventningerne til de forsvarende Champions League-vindere.

Søndagens vikarierende Real Madrid-anfører, Marcelo, mener, at klubben gennemlever den måske værste krise i de 11 år, brasilianeren har været i klubben. Han er tæt på at opgive mesterskabet.

- Set udefra ser det ud som om, at mesterskabet er væk. Vi er kede af det, vi er sure, og det føles som om, at håbet er sunket i et sort hul.

- Det er en af de værste situationer, jeg har oplevet her, siger Marcelo ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet

Daniel Wass (tv.) scorede et fremragende mål mod Isco (th.) og resten af Real Madrid-mandskabet. Foto: AP
Daniel Wass (tv.) scorede et fremragende mål mod Isco (th.) og resten af Real Madrid-mandskabet. Foto: AP

Daniel Wass åbnede målscoringen i søndagens remis, før Gareth Bale med to mål sendte Real Madrid i front. Otte minutter før tid udlignede Celta Vigo ved Maximiliano Gomez.

- Vi bliver nødt til at arbejde hårdt, så vi kan vinde vores næste kamp. Jeg kan ikke lide den situation, vi er i. Hver gang vi taber eller spiller uafgjort, kommer vi under et endnu større pres.

- Vi bliver nødt til at holde hovedet højt, så vi kan begynde at vinde igen, siger Marcelo.

Holdet er 16 point efter ærkerivalen Barcelona, som har spillet en kamp mere end Real Madrid. Cheftræner Zinedine Zidane vil trods afstanden ikke afskrive mesterskabet over for offentligheden.

- Vi kan ikke blive ved med at snakke om vores mesterskabsmuligheder efter hver kamp.

- Hvis vi bliver ved med at tabe point, når vi åbenlyst ikke Barcelona, men det har vi ikke fokus på. Vores fokus er at vinde hver kamp, siger Zidane.

TV: Gense danskers drømmekasse her: 

Se også: Nu ER den gal igen: Raser over racisme

Se også: Van Gaal langer ud efter forræderiske United: Sådan hævnede han sig

Se også: Bolt får prøvetræning i Dortmund: 'Målet er en United-kontrakt'

- Jeg føler mig super-privilegeret, men når du spørger til familien, så vil jeg gerne svare ærligt, og så er verden jo bare sådan, at selv i drømmeland er der en skyggeside. Jo mere succes, jo mindre er man hjemme hos dem, man elsker, siger Simon Kjær. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Simon Kjær helt privat: Jeg er aldrig hjemme på mine børns fødselsdage

26 kommentarer
Vis kommentarer