Kæmper med vægten: - Det er ikke let

Eden Hazard kæmper for at holde vægten nede, mens fodbolden ligger stille i Spanien, forklarer han

Eden Hazard har ikke altid haft lige let ved at holde den slanke linje. Foto: Ritzau Scanpix
Eden Hazard har ikke altid haft lige let ved at holde den slanke linje. Foto: Ritzau Scanpix

Eden Hazard kom til Real Madrid i sommer, men den belgiske fik ikke en nem start i Spanien.

Hazard mødte således op i Real Madrid med lidt for mange kilo på sidebenene efter sommerferien, og det gjorde ham ifølge spanske medier upopulær hos klubbens ledelse.

Nu er fodbolden sat på standby i Spanien, og hverken kampe eller træning bliver afviklet som følge af coronakrisen. Eden Hazard befinder sig derfor hjemme, hvor han kæmper med at holde vægten nede. Det fortæller han ifølge Marca til belgiske RTBF

- Det er kompliceret for mig. Jeg prøver at undgå at spise for meget, og jeg prøver at undgå at gå ind i spisekammeret for at spise en masse boller, men det er ikke let, siger Eden Hazard.

Den 29-årige belgier har også døjet med skader i sin tid i Spanien, og før coronakrisen satte La Liga på pause, sad han ude med en skade. Den skade er han stadig i gang med at kommesig over, forklarer Hazard.

- Jeg arbejder med den fysiske træner online. Han kan ikke komme her længere, fordi han blev syg og er nødt til at blive hjemme. Vi startede for 10 dage siden, men han sender mig videoer hjemmefra. Jeg arbejder på at styrke min ankel og gør, hvad jeg kan hjemmefra.

Eden Hazard står noteret for ét mål på 15 kampe for Real Madrid, siden han kom til klubben fra Chelsea i sommer.

Se også: Nej til verdensstjerne: - 30 mio. kr. var for dyrt

Se også: Nægter alt: Fake news!

Se også: Kaos i Barcelona - nu skrider de!

14 kommentarer
Vis kommentarer