Kan han redde dansk drømmetransfer?

Spansk Tottenham-reserve kan blive manden, der sender Daniel Wass til Atletico Madrid

Bryan Gil venter fortsat på gennembruddet i Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix
Bryan Gil venter fortsat på gennembruddet i Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Daniel Wass står på spring for skifte Valencia ud med Diego Simeones Atletico Madrid.

I princippet skulle de to klubber være enige.

Men en ting står tilsyneladende i vejen for danskerens drømmetransfer til de regerende mestre.

Hvis den alsidige landsholdsspiller skal have lov til at skifte klub, så kræver det, at Valencia får landet en kvalificeret erstatning for Wass.

Det kan du læse mere om her: Medie: Afhænger af én ting

Og måske har Valencia nu udpeget den spiller, der i hvert fald på kort sigt kan erstatte den danske højrekant.

I hvert fald skriver journalisten Héctor Gómez på Twitter, at klubben nu har indstillet kikkertsigtet på en låneaftale med Tottenhams spanske offensivspiller Bryan Gil.

Han bakkes op af transferspecialisten Fabrizio Romano, der fortæller, at Valencia presser meget på.

Den olympiske sølvvinder er en dyr dreng. Således slap Tottenham 192 mio. kroner samt den argentinske veteran Erik Lamela, da han blev hentet i Sevilla i sommer.

Men siden er det blot blevet til otte starter i 24 optrædener, hvor det ikke er blevet til mål og blot en enkelt assist.

Derfor kan englænderne måske overtales til en lejeaftale for resten af sæsonen, men skulle den aftale glippe, er også FC Barcelonas Oscar Mingueza et emne.

Daniel Wass er tæt på et skifte til Atletico Madrid. Foto: Lars Poulsen
Daniel Wass er tæt på et skifte til Atletico Madrid. Foto: Lars Poulsen
 

Han er røget ned i hierarkiet på Camp Nou efter veteranen Dani Alves' ankomst, og ifølge El Mundo Deportivo kan Mingueza også blive manden, der giver Daniel Wass mulighed for at rykke til Madrid.

Meget tyder på, at en løsning kan være lige oppe over, og Daniel Wass sad helt udenfor truppen, da Valencia lørdag aften var på besøg hos Atletico Madrid. Et opgør, som hjemmeholdet vandt 3-2 efter at have været bagud 0-2.

Han er nøglen til dansk drømmetransfer

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+