Klar besked til Neymar: Barca-transfer kræver knæfald

Hvis Neymar vender retur til Barcelona, skal han undskylde for igen at få succes, mener Rivaldo

Spekulationerne omkring Neymars fremtid har været på kogepunktet under Copa America. Foto: EVARISTO SA/Ritzau Scanpix
Spekulationerne omkring Neymars fremtid har været på kogepunktet under Copa America. Foto: EVARISTO SA/Ritzau Scanpix

Hvis verdens dyreste spiller Neymar igen skal have succes i Barcelona, må han starte med at undskylde overfor fansene på Camp Nou.

Det er et godt og velmenende råd fra landsmanden Rivaldo, som i slutningen af 90'erne sammen den fornemme kåring som verdens bedste havde sin storhedstid i netop Barcelona.

Den gamle verdensstjerne er i dag ambassadør for bettingfirmaet Betfair, hvor han deler visdomsord ud på en hjemmeside.

- Neymar skal undskylde og forklare Barca-fansene, at han er klar over, at det var i Barcelona, at han spillede sin bedste fodbold, mener Rivaldo med skjult adresse til, at det ikke var populært, da Neymar for et par år valgte at indfri en frikøbsklausul og smutte til Paris for et verdensrekordbeløb.

Selv om den brasilianske stjerne blev verdens dyreste i en handel til 1,63 milliarder kroner og scorede en årsløn på 275 millioner kroner, er skiftet til Paris Saint German aldrig blevet den store succes på banen.

Verdens bedste anno 1999 Rivaldo har et godt råd til landsmanden Neymar (Foto: AP)
Verdens bedste anno 1999 Rivaldo har et godt råd til landsmanden Neymar (Foto: AP)
 

Neymar har savnet Messi ved sin side.

Så verdens dyreste vil tilbage til Barcelona, som har bekræftet, at der findes en mundtlig aftale, men i respekt for Brasiliens hold i den igangværende Copa America vil Neymar være tavs, indtil det sidste fløjt i det sydamerikanske mesterskab.

Her er han som bekendt ikke med på grund af en ankelskade.

Så skal verdens dyreste åbne munden.

Paris Saint Germain vil efter sigende have ham til at sende en besked ud til sine fans.

Neymar skal fortælle, at det er efter eget ønske, at han vil væk fra byernes by.

Udmeldingen skal styrke franskmændenes forhandlingssituation, fordi der forhandles om en samlet pakke.

Rivaldo har en mening om, at Neymar muligvis må acceptere en lønnedgang, og han vil være klar til at bære det 'offer' for at genfinde glæden ved at spille fodbold og påny vinde titler.

Årslønnen vil fortsat være enorm, mens Paris Saint Germain vil kunne begrænse tabet på den vanvittige investering i Neymar.

- Nogle gange må du tage et skridt bagud for at tage to eller tre fremad, mener Rivaldo, der i øvrigt selv fortsatte med at spille i lang tid efter tiden i Barcelona og Milan og først trak sig tilbage for fire år siden i en alder af 43 år.

Da Rivaldo var i Barcelona-trøjen blev han kåret til verdens bedste
Da Rivaldo var i Barcelona-trøjen blev han kåret til verdens bedste
 

Se også: Medie afslører: Enig med Barcelona

Se også: Afsløret: Her er Neymars vilde salgspris

Se også: Barcelona-flop tæt på Premier League-transfer

 

1 af 2 Neymar vil tilbage og juble med Lionel Messi og Luis Suaraz (Foto: AP)
2 af 2 Spekulationerne omkring Neymars fremtid har været på kogepunktet under Copa America. Foto: EVARISTO SA/Ritzau Scanpix
66 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere