Klar melding fra Madrid: Ronaldo i gigantisk transfer-bombe

Både spanske og italienske medier melder om enighed mellem Cristiano Ronaldo og Juventus, der kan præsentere verdens bedste fodboldspiller allerede i weekenden

Ronaldo meldes på vej til Juventus. Få et hurtigt overblik over den potentielle kæmpe-handel her

Sommerens absolutte transfer-højdepunkt ventes at være officielt inden for få dage.

Cristiano Ronaldo er formaliteter fra at forlade Real Madrid for i stedet at kalde sig Juventus-spiller.

De to store Madrid-aviser, Marca og AS - der altid er forrest i køen i forhold til nyt om den spanske storklub -skriver begge, at den 33-årige superstjerne endegyldigt har lukket døren til Real Madrid for at tage hul på et italiensk eventyr.

- Juventus' køb af Cristiano Ronaldo er nært forestående. Portugiseren er allerede nået til komplet enighed med Torino-klubben, der vil betale ham 30 mio. euro (ca. 223 millioner kr.) om året, lyder meldingen hos AS.

I teksten henvises blandt andet til et topmøde, som blev afholdt onsdag aften, hvor en trio bestående af Real Madrids præsident Florentino Perez, klubbens direktør Jose Ángel Sánchez og Ronaldos agent, Jorge Mendes, diskuterede hovedpersonens fremtid.

Sammenkomsten udgjorde angiveligt sidste chance for, at Real Madrid og klubbens topscorer skulle opnå fælles fodslag om at forblive forenet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cristiano Ronaldo har spillet ni sæsoner i Real Madrid og scoret 451 mål for den spanske storklub. Foto: AP
Cristiano Ronaldo har spillet ni sæsoner i Real Madrid og scoret 451 mål for den spanske storklub. Foto: AP
 

Men ifølge AS og Marca stod det hurtigt klart, at den mission var umulig at effektuere, da Ronaldos løn-krav ikke ville blive imødekommet.

Hertil var parterne for uenige, og derfor blev fokus under mødet i stedet rettet mod de økonomiske rammer i henhold til Cristiano Ronaldos afgang. Et efterhånden uundgåeligt farvel, der ifølge både spillerens og klubbens ønske skal foregå ledsaget af positiv omtale fra begge sider af lejren.

Ifølge Marca menes forhandlingerne mellem Real Madrid og Ronaldo ikke endegyldigt at være afsluttet, men diskussionen drejer sig nu i højere grad om komme ud af samarbejdet optimalt for begges parters vedkommene. For den farlige angribers fremtid ligger i Torino og ikke længere i Madrid.

- Hans hjerne er nu fokuseret på Juventus, hvor han vil spille i de næste fire sæsoner, skriver Marca.

Også i Italien er der ingen tvivl at spore hos de store medier. Ronaldo er centimeter fra at banke døren ind i den italienske mesterklub, hvor der i øjeblikket arbejdes på højtryk for at lukke aftalen.

Tutto Sport, der har base i Torino, har skruet helt op for Ronaldo-feberen på mediets forside, hvor overskriften 'Operation CR7' præsenteres for det besøgende publikum.

Her lyder det, at mændene med magten hos de italienske mestre, Juventus' sportsdirektør Fabio Paratici og klubbens administrerende direktør Giuseppe Marotta, snart ventes at være på plads i Madrid for at få handlen endegyldigt på plads.

Andetsteds i Italien lader Corriere dello Sport også meldingerne fra den spektakulære sammenkomst i Spanien mellem Ronaldo-agenten Jorge Mendes og Real Madrid-ledelsen veje tungt.

- Real Madrid og Mendes er enige efter topmødet: Ronaldo skifter til Juventus, lyder det i overskriften.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cristiano Ronaldo scorede et af sine bedste mål i karrieren, da han sendte Juventus ud af Champions League med dette saksespark. Foto: Ritzau/Scanpix
Cristiano Ronaldo scorede et af sine bedste mål i karrieren, da han sendte Juventus ud af Champions League med dette saksespark. Foto: Ritzau/Scanpix
 

Ifølge et andet italiensk medie, Mediaset, kan Portugals altoverskyggende landsholds-profil blive præsenteret allerede lørdag i den kommende weekend.

Cristiano Ronaldo har spillet i Real Madrid siden 2009, hvor han forlod Manchester United til fordel for det spanske storhold.

Her har han siden sin ankomst gjort sig til klubbens mest scorende spiller nogensinde med 451 træffere i løbet af ni sæsoner. Træfferne har været med til at sikre ham 16 titler i den hvide trøje.

Den seneste triumf som aktør i Real Madrid blev Champions League-titlen i år, der blandt andet kom i hus efter en samlet sejr i kvartfinalen over netop Juventus.

Her scorede Cristiano Ronaldo et af karrierens bedste mål, da han med en spektakulær saksespark-træffer i udekampen fik italienernes egne fans til at klappe af Real Madrid stjernen.

Se også: Juventus-aktien på himmelflugt efter heftige Ronaldo-rygter

Se også: Nye afsløringer: Ronaldo mødtes med ny klub før VM

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bliver kaldt VM's lækreste fodboldfan: Her er hendes frække fortid

232 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere