Klub-legende dybt berørt: Bekræfter farvel

Diego Godin stopper efter sæsonen i Atlético Madrid, hvor han har spillet siden 2010

Diego Godin var tydeligt berørt, da han på et pressemøde offentliggjorde sit farvel til Atletico. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Diego Godin var tydeligt berørt, da han på et pressemøde offentliggjorde sit farvel til Atletico. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

Atlético Madrids anfører, Diego Godin, stopper i klubben efter sæsonen.

Det oplyser han på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den 33-årige forsvarsspiller har kontraktudløb efter sæsonen, som er hans niende i den spanske storklub.

- Nu er jeg mere nervøs end før en kamp, sagde en tydeligt berørt Godin på pressemødet ifølge Reuters.

- Disse er mine sidste dage i Atlético. Det har været mere end en klub for mig, det har været min familie, mit hjem og en livsstil, siger han.

Han har spillet 387 kampe for Atlético, siden han kom til klubben i 2010 fra Villarreal.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Diego Godin var manden bag den udligning, der i 2014 sikrede Atletico mesterskabet på Camp Nou. Foto: GABRIEL BOUYS/Ritzau Scanpix
Diego Godin var manden bag den udligning, der i 2014 sikrede Atletico mesterskabet på Camp Nou. Foto: GABRIEL BOUYS/Ritzau Scanpix
 

Et af Godins 27 mål for klubben faldt i 1-1-kampen mod Barcelona i 2014, der sikrede Atlético det første spanske mesterskab i 18 år. Det husker Atléticos præsident, Enrique Cerezo, der hylder holdets anfører.

- Vi er her for at sige farvel til en Atlético-legende. Du har været en essentiel del af denne gode periode for klubben med din indsats og dine mål som det, der sikrede os mesterskabet på Camp Nou (Barcelonas hjemmebane, red.).

- Du har kæmpet tusinder af kampe og forsvaret klubbens trøje i hver en kamp, og du har båret anførerbindet. Hvor end du ender, ønsker Atlético dig held og lykke. Atlético er din familie, og Wanda Metropolitano (Atlético hjemmebane, red.) er dit hjem, siger han.

Desuden har Godin vundet den spanske pokalturnering én gang og Europas League to gange med klubben.

To gange har han også været med til at spille Atlético hele vejen til finalen i Champions League i 2014 og 2016, hvor det begge gange blev til nederlag til Real Madrid.

Godin fik debut på det uruguayanske landshold i 2005 og har spillet 126 landskampe med otte mål til følge. Han har endnu ikke sagt noget,om, hvad fremtiden bringer.

Rygterne har dog floreret længe om et skifte til italienske Inter.

Sport og Spil Superligaen Indefra: Komet kan gå i Laudrups fodspor

FCK har netop vundet klubbens 13. mesterskab. Nu skal københavnerne kæmpe for at holde fast i Robert Skov - og for at komme i Champions League. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan er Ståles transferplan

Joel Veltman, Lasse Schöne og Matthijs de Ligt jubler, da sejren over Juventus er en kendsgerning. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix Plus Er Ajax historiens største CL-overraskelse?

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere