Annonce:
Annonce:

Klubpræsident støtter Koeman trods svingende sæsonstart

Ronald Koeman skal ikke frygte for sit job i Barcelona, men klubben skal spille god fodbold, siger præsident

Se det ske: Ronald Koeman læser statement op og forlader sit eget pressemøde.
Annonce:
Følg Fodbold

Ronald Koemans job er ikke på spil, når han torsdag aften sender sit Barcelona-mandskab på banen mod Cadiz i La Liga.

Det forsikrer klubpræsident Joan Laporta, selv om Barcelona ikke har fået den ønskede start på sæsonen, hverken point- eller spillemæssigt.

Mandag spillede den spanske storklub 1-1 med Granada i en kamp, hvor Barcelona noget uventet forsøgte sig med et hav af indlæg i stedet for at flytte bolden langs jorden, hvilket ellers i mange år har været holdets varemærke.

Det udløste kritik af træner Koeman fra fans og lokale medier, men hollænderen behøver altså ikke kigge sig over skulderen for tiden, forsikrer Joan Laporta.

Klubpræsidenten understreger dog, at det ikke kun er resultaterne, der tæller i en klub som Barcelona.

- Koemans fremtid bliver ikke afgjort i aften (torsdag, red.). Han er Barcelonas træner, og vi ønsker, at det går ham godt, siger Laporta ifølge Reuters.

- Træneres fremtid - ikke kun Koemans - afhænger selvfølgelig af resultaterne, men i Barcelonas tilfælde også om spillestilen. Men Koeman er vores træner, og lige nu støtter vi ham.

En sejr over Jens Jønsson og Cadiz vil bringe Barcelona op på 11 for fem kampe. Det er fem færre end Real Madrid på førstepladsen, som dog har spillet en kamp mere.

Martin Braithwaite er ikke med for Barcelona torsdag, da danskeren for nylig blev opereret for en knæskade, der holder ham ude i den kommende tid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: