Koldt på toppen: Ronaldo åbner hårrejsende firma

Cristiano Ronaldo har åbnet en ny klinik for hårtransplantationer. Flere store fodboldspillere har fået behandling, forlyder det

Ronaldo har hjulpet flere prominente fodboldspillere med hårtransplantationer. Foto: Ritzau Scanpix
Ronaldo har hjulpet flere prominente fodboldspillere med hårtransplantationer. Foto: Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo har igennem en lang fodboldkarriere i England, Spanien og Italien tjent bunkevis af skejser. Men ved siden af sin glorværdige karriere, har han drevet forretning i en anden branche.

Juventus-stjernen har haft en en klinik for hårtransplantationer, som har hjulpet flere fodboldstjerner med at få lidt mere pels på toppen.

Nu åbner stjerneangriberen en ny international 'Insparya'-klinik i sin tidligere hjemby Madrid. Ronaldo har længe ønsket at hjælpe hårløse mænd i den spanske hovedstad.

- Jeg ville have, at den første klinik i den internationale udvidelse skulle placeres i Madrid - byen hvor jeg har boet i mange år, siger Cristiano Ronaldo ifølge AS.

Raul Meireles har fået lidt mere hår på toppen efter besøg på Ronaldos klinik. Foto: AP
Raul Meireles har fået lidt mere hår på toppen efter besøg på Ronaldos klinik. Foto: AP
 

Store navne på listen
Den portugisiske superstjerne har spredt det gode rygte til flere af sine landsmænd og andre prominente navne i fodboldverdenen.

Raul Meireles, der har til tilegnet sig 73 kampe for det portugisiske landshold og spillet hos Liverpool og Chelsea, er en af de mange fodboldspillere, der har fået behandling på en Insparya-klinik.

Meireles havde ellers en ikonisk, omend lidt tyndhåret, hanekam, men han har nu fået sig skaffet sig en fyldig hårpragt på Ronaldos klinik.

Den tidligere Chelsea-back Jose Bosingwa, der udseendesmæssigt mest gør sig bemærket for sit monobryn, har også fået fikset frisuren på en Insparya-klinik.

Andre spændende navne på listen tæller blandt andet den tidligere Atlético-spiller Ruben Michael, eks-landsholdspiller for Portugal Carlos Martins og Arsenal-profilen Robert Pires.

Du kan spillernes frisure-transformationer her.

Udbredt i fodboldverdenen
Udover Ronaldos gode gerninger har fodboldverdenen set flere eksempler på bemærkelsesværdige hårtransplantationer.

Legendariske Wayne Rooney var i 2011 ærligt ude og indrømme, at han havde fået hjælp til frissen. Ligesom den italienske stortræner Antonio Conte og den bulgarske bomber Dimitar Berbatov har fået forlænget lokkerne.

Ikke alle vælger dog at være åbne omkring deres hårbehandling.

Behandlingerne i Insparya-klinikkerne koster omkring 4000 euro (ca. 30.000 kroner).

Se også: Får kæmpe bøde for 'nossejubel'

Se også: Juventus kom ned på jorden: Fornem skalp for Lerager

Se også: Storklubber vil kuppe Champions League

18 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport