Kontroversiel melding: Messi og Cristiano ude af top-5

Hverken Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo er blandt verdens fem bedste fodboldspillere nogensinde, mener Romario

Hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi er blandt verdens fem bedste nogensinde, mener Romario (Foto: AP)
Hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi er blandt verdens fem bedste nogensinde, mener Romario (Foto: AP)

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har siden 2008 kæmpet et sindssygt parløb om at være verdens bedste fodboldspiller.

5-3 til Lionel Messi står den i Ballon d'Or-titler, og det har fået mange eksperter til at nævne de to blandt de bedste i verden nogensinde.

Sådan ser den brasilianske angrebslegende Romario det imidlertid slet ikke.

Han har end ikke de to blandt verdens fem bedste nogensinde. Til gengæld stryger han selv ind på andenpladsen.

- Jeg mener, at jeg fortjener at være med på listen på grund af min højde, for de ting jeg gjorde og for ikke at være en atlet og alligevel nå, hvad jeg gjorde, siger Romario til Esporte Ponto Final.

Romario har ifølge egne beregninger lavet mere end 1000 mål (Foto: AP)
Romario har ifølge egne beregninger lavet mere end 1000 mål (Foto: AP)
 

Romario har landsmanden Pelé på førstepladsen, mens han selv er to'er. Diego Maradona er nummer tre, brasilianske Ronaldo er nummer fire, mens Zinedine Zidane sniger sig ind som nummer fem.

Romario er i det hele taget ikke ret imponeret af hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi.

- Neymar har alt, hvad der skal til for at blive større end Messi, siger Romario.

50-årige Romario blev i 1994 selv kåret til verdens bedste fodboldspiller, da han var med til at hjemføre VM-guldet til Brasilien og samtidig udnyttede lækre Michael Laudrup-oplæg i Barcelona.

Romario sammen med Ronaldo op til VM 2014 (Foto: AP)
Romario sammen med Ronaldo op til VM 2014 (Foto: AP)
 

Han stoppede i en alder af 42 år i 2008 efter at have scoret mere end 1000 mål i karrieren. Siden da har han blandt andet været lokalpolitiker i Rio og var også valgt som ambassadør for VM i Brasilien forrige sommer.

Her trak Romario sig dog 100 dage før slutrunden, da det gik op for ham, hvor dyrt begivenheden var for landet, og så svinede han FIFA-toppen til.

- Valcke er en af de største svindlere på verdensplan inden for sport, og hvad angår Blatter så er han en tyveknægt og et korrupt røvhul. Jeg beklager de hårde ord, men sådan er det, lød det fra Romario længe inden FIFA-skandalen rullede for alvor.

Sidste vinter var Romario igen i fokus i medierne, da han mødte sin 19-årige kæreste Dixie Pratt, der i mellemtiden er fyldt 20.

Romarios datter skaber også overskrifter med mere end 100.000 følgere på Instagram:

Heller ikke Roberto Carlos peger på Messi eller Ronaldo:

75 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere