Krohn-Dehli hænger fast i bunden

Michael Krohn-Dehli startede på banen for Deportivo La Coruña, da de tabte med 1-0 til Real Betis, der havde Riza Durmisi på bænken i hele kampen

Betis nærmer sig Europa-pladserne med sejr - se målet her

12. feb 21:00 Deportivo La Coruña - Real Betis

LaLigaStadion: Riazor, Spanien Dommer: Carlos Del Cerro Grande
Deportivo La Coruña
0
1
Slut
Real Betis

Der var mulighed for danske-møde, da Michael Krohn-Dehlis Deportivo La Coruña her til aften tog imod Riza Durmisis Real Betis i La Liga. Det var dog kun førstnævnte, som fik spilletid i kampen, men det var Riza Durmisi, som kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.

Se målet i tv-klippet over artiklen

Det var første kamp i spidsen for Deportivo La Coruñas nye cheftræner, den legendariske tidligere midtbanespiller Clarence Seedorf. Hollænderen fik dog ikke en drømmebebut som træner i La Liga, hvor han ellers nød stor succes i sin tid som spiller for Real Madrid.

Kampens enlige mål blev sat ind efter 54 minutter, da Real Betis. Lorenzo Morón modtog en aflevering fra Júnior Firpo, og sendte med en flad afslutning bolden i mål. Deportivo La Coruña jagtede udligningen, og var i kampens tillægstid tæt på to gange, men uheldigvis for hjemmeholdet gik bolden tæt forbi mål ved begge forsøg.

Michael Krohn-Dehli blev skiftet ud efter 77 minutter, mens Riza Durmisis som nævnt tilbragte hele kampen på bænken for gæsterne. Ingen af danskerne havde derfor den helt store betydning for kampens udfald.

Med resultatet ligger Michael Krohn-Dehli og Deportivo La Coruña stadig under nedrykningsstregen. En sejr havde ellers sendt dem op på 20 point, samme pointtal som Levante på den gode side af stregen. Real Betis overhalede med sejren en anden danskerklub i tabellen.

Celta Vigo med både Daniel Wass og Pione Sisto spillede i denne runde uafgjort modEspanyol, og det udnyttede Betis til at overtage 8.-pladsen i tabellen. Dermed er de kun tre point fra lokalrivalerne Sevilla, der sidder på den 6.-plads, der giver adgang til Europa League-kvalifikation.

Se også: AC tilbage for Chelsea - og så stoppede krisen

kommentarer
Vis kommentarer
Tipsbladet
Barcelona vendte chokstart til kæmpesejr
Lørdagens rygtebørs: Tidligere Esbjerg-målmand vil permanent til PL
Højer tilbage til Lyngby: Det påvirkede mig ikke
Mest læste
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen