Krohn-Dehli overvinder skade oven på landsholdsafbud

Michael Krohn-Dehli er tilbage på træningsbanen i Sevilla, efter at han har døjet med en knæskade

Michael Krohn-Dehli er tilbage på træningsbanen (Foto: Lars Poulsen)
Michael Krohn-Dehli er tilbage på træningsbanen (Foto: Lars Poulsen)

Landsholdsspilleren Michael Krohn-Dehli er blevet knæskaden, der holdt ham ude af de netop afviklede landskampe, kvit.

Hans spanske klub, Sevilla, skriver på sin hjemmeside, at midtbanespilleren er klar igen, og onsdag var han igen at finde på træningsbanen i den andalusiske klub.

Krohn-Dehli pådrog sig skaden, da Sevilla 17. marts banede sig vej videre til kvartfinalen i Europa League, som klubben har vundet de seneste to sæsoner.

Her gjorde danskeren en flot figur, inden han måtte lade sig skifte ud kort efter pausen.

Dagen efter meldte han afbud til landstræner Åge Hareides to første kampe i spidsen for landsholdet mod Island og Skotland.

Krohn-Dehlis næste mulighed for at komme i kamp bliver på søndag, når Sevilla på hjemmebane møder Real Sociedad i den spanske liga.

Der er ros til det danske landshold efter kampen mod Skotland (Foto: All Over Press) Landsholdsfodbold - 30. mar. 2016 - kl. 11:31 Skotland storroser: Danmark burde have været til EM

Anføreren får dumpekarakter oven på sin sløje indsats mod Skotland. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 30. mar. 2016 - kl. 10:24 Aggers dårligste landskamp: Slagtet i jubilæum

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere