Liga-boss ikke tvivl: Sæsonen bliver færdigspillet

Præsidenten for La Liga er overbevist om, at sæsonen vil blive genoptaget på et tidspunkt. Der er heller ikke råd til at lade være, siger han

Javier Tebas forventer, at man finder en løsning på at spille sæsonen færdig. Foto: PAUL WHITE/Ritzau Scanpix
Javier Tebas forventer, at man finder en løsning på at spille sæsonen færdig. Foto: PAUL WHITE/Ritzau Scanpix

Som så mange andre ligaer ligger spanske La Liga i øjeblikket stille på grund af coronavirus, og som i de andre ligaer er det store spørgsmål, om og hvornår den bliver genoptaget igen.

Præsidenten for den La Liga har delvist et  svar på det spørgsmål. Han er nemlig ikke i tvivl om, at sæsonen nok skal blive genoptaget. Han ved bare ikke hvornår.

Det fortalte han til den spanske radiostation Cope.

- Vi har 100 forskellige forpligtelser til 100 forskellige operatører rundt omkring i verden, og hvis der ikke vises fodbold, tjener vi ingen penge. Vi arbejder på at se, om vi kan få tilpasset kalenderen for at mindske det økonomiske tab, som vil komme.

- Det er svært også svært for Europas store klubber, ikke kun de små. De store spiller i Europa og tjener mange penge, siger Javier Tebas og fortsætter:

- Hvis turneringerne bliver aflyst, er indtjeningen mindre. Alle budgetter bliver mindre, hvis ikke sæsonen bliver færdigspillet. Men det er jeg overbevist om, at den gør, lyder det fra La Liga-præsidenten.

Han er udmærket klar over, at også sommerens EM-slutrunde er i fare, og den vil han så vidt muligt også have spillet som planlagt.

- Vi må se, hvordan vi får færdiggjort sæsonen, for vi har et seriøst problem, hvis ikke EM-slutrunden bliver spillet.

- Vi skal selvfølgelig prioritere sundheden, men det er et meget vigtigt element for økonomien, siger Tebas, som spændt afventer tirsdagens møde i UEFA, som kan få indflydelse på sommeren slutrunde.

Se også: Spiller videre trods corona: - Det er den rette løsning

Se også: Forsvarer dansk beslutning: - Vi var næsten isoleret

Foto: WILLIAM WEST/AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil Debriefing fra Melbourne: F1 står i lort til halsen

3 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport