Løn-fest: Mangemillionær i Barcelona

Ekstra Bladet var til stede ved Martin Braithwaites første Barcelona-træning, og selvom han blev kørt rundt, så er en startplads ikke langt væk for danskeren, der kan glæde sig over at stige i løn

Braithwaite blev budt velkommen af holdkammeraterne med spøjs 'tunnel' ved sin første træning i Barcelona. Video: Nikolaj Høier

Se også: Italiensk dril efter kasse: Nyt øgenavn til Eriksen  

BARCELONA (Ekstra Bladet) Snakken om, hvor meget Martin Braithwaite skal have i løn med skiftet til Barcelona, kan gå hen og blive en lang spekulation.

Men i presserummet fredag på træningsanlægget, hvor journalister fra de største spanske sportsmedier befandt sig, er man enige om, hvilket interval lønnen bevæger sig i.

I den laveste ende vurderer få, at han kommer til at hive 15 millioner kroner hjem årligt, mens andre vurderer, at han rammer i omegnen af 22,5 millioner kroner.

Uden bonusser vel at mærke.

2,2 milliarder
Et skifte til Barcelona burde selvfølgelig kaste en lønstigning af sig.

I Leganes lød lønnen på cirka 14 millioner kroner, men ifølge spanske journalister er det altså ikke et gigantisk lønhop.

Med sikkerhed er der dog tale om en stor stigning, når det gælder frikøbsklausulen, der nu lyder på ufattelige 2,2 milliarder kroner. Der skal med andre ord mange penge på bordet, hvis Barcelona ufrivilligt skal lade deres nye dansker gå.

Han ønsker givetvis heller ikke at forlade sit nye fodbold-hjem foreløbig. På Ciutat Esportiva Joan Gamper, i udkanten af Cataloniens højborg skal danske Martin Braithwaite til at regere.

Sammen med de ultimative verdensstjerner i Barcelona som Lionel Messi, Antoine Griezmann og Gerard Piqué indtog Martin fra Esbjerg fredag de eksklusive rammer, som anlægget danner, om de gyldne sportsudøvere.

Trods megalønningerne, de svedige øser og den kolossale berømmelse, der følger med det at være Barcelona-spiller, er barndommens underfundige minder og leg aldrig langt væk, når man først betræder græsset på en fodboldbane.

Og sådan er det selv i Barcelona.

Braithtwaite på første træningsdag. Foto: Tariq Mikkel Khan
Braithtwaite på første træningsdag. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Således blev Braithwaites første gerning på det tætslåede græs at tonse gennem en æresport bestående af holdkammerater, der rapt klappede ham på ryggen, mens de flækkede af grin.

Efter en kort luntetur og lidt blid udstrækning blev skolegårdslegen ’smørklat’ sat i værk, og her endte danskeren med de helt tunge drenge.

Der kunne man nemt observere, at Braithwaite skal skrue op for sit niveau.

Flere gange gennem den korte seance havnede han som den uheldige, der susede rundt efter bolden, mens en spiller som Lionel Messi legende let aldrig missede en aflevering.

Men det skal nok blive bedre, det må det blive.

Udvalgt
Lørdag kan blive dagen, hvor Braithwaite kan bevise overfor verdenspressen, at han er mere end en klat ’smør’ i en skolegårdsleg.

Her står han nemlig på holdkortet, når Barcelona møder miniputterne fra Eibar på mægtige Camp Nou, hvor der er plads til næsten 100.000 fans.

Braithwaite på sin nye hjemmebane. Fotos: Tariq Mikkel Khan

 

Et enormt stadion og en enorm opgave ligger foran Martin Braithwaites fødder. Han er ifølge træner Quique Setien ikke selvskrevet til en startplads.

- Der er mange ting, han skal have forklaret og forstå, blandt andet vores spillestil, men han kommer til at hjælpe os meget, forklarede Setien fredag på et pressemøde og hentydede til, at en af danskerens hovedopgaver bliver at give luft til et skadesplaget angreb.

Det er først i kampens hede, at vi kan afgøre, hvorvidt han har evnerne, viljen, forståelsen og heldet til at kunne begå sig på en af verdens bedste hold.

Ekstra Bladet er med på stadion lørdag eftermiddag.

LIVE

Formel 1 - 21. feb. 2020 - kl. 18:18 Nedtur for Kevin: Brat afslutning

- Når man spiller mod de store hold, er det fedt. Det er dem, jeg gerne vil måle mig med, så jeg skal vise, at jeg kan være på niveau med dem. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Hjemme hos Braithwaite: Folk forveksler selvtillid med arrogance

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Cykling - 21. feb. 2020 - kl. 16:48 Kæmpe succes: Fuglsang vinder ny etapesejr

84 kommentarer
Vis kommentarer