Se Braithwaite og Barcelona onsdag kl. 21 i Copa del Rey lige her (+)
Den spanske avis El Mundo har lækket præcist, hvor meget Lionel Messi får i løn.
555 mio. euro - svarende til voldsomme 4,128 mia. kr. - har argentineren fået i løn inklusive alt i sin seneste fireårige kontrakt med FC Barcelona.
Avisen fremlægger endda på sin hjemmeside dokumenter, der skulle bevise, at det er den reelle kontrakt - læs mere om det her.
Lionel Messi mistænker nu fem personer, der havde adgang til argentinerens kontrakt, skriver den catalanske radiostation RAC1.
Det drejer sig om tidligere præsident for klubben Josep Maria Bartomeu, tidligere vicepræsident Jordi Mestre, direktør Òscar Grau, midlertidig præsident Carles Tusquets og juridisk chef Romà Gómez Ponti.
Radiostationen skriver desuden, at Messi vil lægge sag an mod El Mundo for at have afsløret lønnen, mens klubben selv vil lave en intern undersøgelse.
Josep Maria Bartomeu, som Messi også havde en konflikt med i sommer, da han ville væk fra klubben, forklarer selv, at han ikke har lækket kontrakten.
- Det er en meget alvorlig sag, og det er helt ulovligt at lække professionelle kontrakter. Det er nemt at sidde og anklage folk på tv, men det her er ingen joke, og det kommer til at ende i retten, siger han til Esport 3 ifølge spanske AS.
Messi og Barcelona spiller onsdag kl. 21 kvartfinale-brag i Copa del Rey mod Granada.
Se kampen eksklusivt hos Ekstra Bladet lige her (+).
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.