Lossede Neymar brutalt ned: Nu har han fået sin dom

Real Madrids Isco fik rødt kort for at losse Barcelonas brasilianske stjerne Neymar brutalt ned i weekendens El Clásico. Men spanieren slipper med en meget kort karantæne

Real Madrids Isco er sluppet meget billigt fra det det . (Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza)
Real Madrids Isco er sluppet meget billigt fra det det . (Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza)

Normalt er Real Madrids sublime tekniker Isco et stille gemyt, der aldrig kunne finde på at give sin modstander så meget som et skulderskub i bestræbelserne på at vinde en bold.

Men mod Barcelona i weekendens El Clásico på Bernabeu i Madrid skiftede artige Isco stil for en stund. Seks minutter før slutfløjt flækkede spanieren nemlig Neymar ned bagfra med en strakt vrist over brasilianerens knæ. Iscos tæskehårde og hovedløse handling gav direkte rødt.

Barça-stjerne stikker til såret Ronaldo

Nu er er spanierens karantænedom så blevet offentliggjort. Og lille Isco slipper på forunderlig vis med kun to spilledages karantæne. Det skriver spanske AS. Længere karantæne er vist set for mindre forseelser i spansk fodbold. Men det kan være, at dommerdisciplinærudvalget i Spanien har vurderet, at Isco normalt er en god dreng, og at han derfor slipper med en mindre straf. Eller at nederlaget til ærkerivalen foran egne fans var straf nok i sig selv.   

Se Iscos grimme tackling lige her:

I situationen virkede Isco mildest talt frustreret. Og det er måske forståeligt nok. For han og de andre Real Madrid-spillere var bagud med hele 4-0 til Barcelona, der kørte madrilenerne rundt, som var det 9. klasse mod 1. klasse i skolegården.

Dermed nåede Isco både at komme på banen og ryge ud igen. Spanieren blev nemlig skiftet ind efter 55 minutter, men fik så rødt og røg ud i det 84. minut, hvor Barcelona for længst havde afgjort sagerne.

Hvad mener I, er Isco sluppet billigt fra sin tackling på Neymar?