Luna Christofi: Laudrups mand får det svært

Luna Christofi udlægger Michael Laudrups chancer for at blive den næste sportsdirektør i FC Barcelona

Michael Laudrup er så stort et navn i Barcelona, at han kan klappe Josep Guardiola på det skaldede hoved. Det til trods er chancerne for, at danskeren bliver sportsdirektør i klubben dog ikke voldsomt store, mener Luna Christofi.
Michael Laudrup er så stort et navn i Barcelona, at han kan klappe Josep Guardiola på det skaldede hoved. Det til trods er chancerne for, at danskeren bliver sportsdirektør i klubben dog ikke voldsomt store, mener Luna Christofi.

Michael Laudrup har, ifølge sin manager Bayram Tutumlu, underskrevet en forhåndsaftale om, at han rykker til Barcelona som sportsdirektør, hvis Jordi Majó vinder det kommende præsidentvalg i klubben.

Men Majó er langt fra favorit til jobbet, forklarer TV3's ekspert i spansk fodbold, Luna Christofi.

- Det bliver svært for ham. Jordi Majó blev nummer tre ved præsidentvalget 2003, hvor Joan Laporta vandt. Det er en ting. En anden er, at alt tyder på, Laporta, ligesom den siddende præsident Josep Maria Bartomeu, også stiller op. Og jeg tror kampen kommer til at stå mellem de to haner, forklarer Christofi.

Se også: Præsidentkandidat vil have Laudrup til Barcelona

Jordi Majó har seriøse navne i baghånden til valgkampen, og alligevel risikerer han i høj grad at blive klemt mellem de to andre kandidater.

- Jordi Majó har kun gode kort, men der er så mange emner mellem de to andre at tage fat på. Også selv om de kommer med både gode og dårlige kort.

- Laporta var med til at revolutionere Barcelona. Han moderniserede klubben. Efter at have vundet The Double med Frank Rijkaard, turde han at tage Pep Guardiola ind i 2008, hvorefter klubben vinder seks trofæer i 2009.

- Under Bartomeu er der nu kommer ro på, efter de har vundet The Treble. Uden de trofæer havde han hængt i en tynd tråd, mener Luna Christofi, der hjemme i Spanien kan se frem til at læse side og efter side om det kommende præsidentvalg.

Se også: Agent bekræfter: Her er Laudrups aftale med Barca-kandidat

- Der eksisterer en konflikt mellem Laporta og Bartomeu, så det bliver en sjov kabale at få til at gå op. Den kommer til at fylde mange spalter på et tidspunkt, hvor der intet andet fodbold foregår. Og det er vigtigt, hvordan man står i mediebilledet på de kanter. Alt, hvad der kan skrives, bliver skrevet. Champions League-kvalifikation er ikke noget, man går op i i Sydeuropa.

- Rygterne siger, at Laporte kommer med Carles Puyol som sportsdirektør, hvilket er et meget stærkt kort at spille.

- Jeg ved ikke, om Jordi Majó kan levere de samme store overrasket, men han har et godt ry og gode kort på hånden. Og jeg vil gerne understrege, at Michael er et rigtig godt kort. Han har en enorm appel, konstaterer fodboldeksperten.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere