'Målkrise' hos Messi: 400 minutter uden scoring mod Real Madrid

Fem gange i træk har den argentinske troldmand forladt el Clásico uden at have scoret - lørdag eftermiddag får alle tiders bedste El Clásico en mulighed mere

Barcelona håber på Messi, men det er lang tid siden, at den 29-årige 10’er har scoret i El Clásico.

Real Madid er ellers blandt hans yndlingsmodstandere, og med sine 21 scoringer mod ærkerivalen er han historiens mest scorende i El Clásico-sammenhæng. Problemet er bare, at han senest scorede mod Real Madrid tilbage i 2013/14-sæsonen.

De seneste fem opgør mellem Barcelona og Real Madrid har ikke indeholdt Messi-mål, og i alt er det 400 minutter siden, at han sidst ramte plet mod hovedstadsklubben.

Lionel Messi har i alt været involveret i El Clásico 16 gange på Camp Mou, og ni af hans 21 scoringer er faldet på hjemmebane.

Faktisk har Cristiano Ronaldo scoret flere El Clásico-mål på Camp Nou end sin evige rival fra Barcelona.

Den 31-årige portugiser har lavet 11 mål i 13 kampe. De to topper aktuelt topscorerlisten i La Liga. Cristiano Ronaldo har lavet ti mål i de første 13 spillerunder, mens Lionel Messi står noteret for én scoring færre. 

De seneste uger har begge bombet mål ind. Ronaldo har lavet fem mål i de to seneste ligakamp, mens Messi har scoret i sine seneste fire Barcelona-kampe (fem mål i alt).

Læs Ekstra Bladets store El Clásico optakt her.

Ronaldo eller Messi - hvem er bedst? Se kendt spansk journalist og forfatter give sit bud her:

16 kommentarer
Vis kommentarer