Målmænd enige: Barça-keeper uden skyld i super-mål

Marc-André ter Stegen har fået meget kritik, efter Florenzis vilde langskudsmål i Champions League - bare ikke af kollegaerne

Syv tidligere og nuværende topmålmænd freder nu FC Barcelonas målmand Marc-André ter Stegen.

Tyskeren har været i skudlinjen siden spaniernes Champions League-premiere onsdag i Rom, hvor han blev overlistet fra mere end 50 meters afstand.

Men de er enige om, at Ter Stegen ikke kan klandres.

- Det er ikke målmandens position, der skal forbedres i forbindelse med det mål. Det er forsvaret, der skal lægge mere pres på modstanderens spillere, så de ikke kan komme til at afslutte fra den afstand, siger Pedro María Artola, der spillede i FC Barcelona 1975-1984, til avisen El Mundo Deportivo søndag.

Alessandro Florenzi tiljubles på Stadio Olimpico for sit forrygende mål. (Foto: AP)
Alessandro Florenzi tiljubles på Stadio Olimpico for sit forrygende mål. (Foto: AP)
 

Han bakkes op af Santiago Cañizares, der som aktiv spillede for blandt andre Real Madrid og Valencia.

- Det er ikke nyt, at de store hold i forsøget på at presse modstanderen afkorter banen. Derfor er Ter Stegen også langt fremme i sit felt. Han fejlvurderede sin position, men det er ikke hans skyld, at Florenzi samtidig leverer et spektakulært skud, siger den tidligere landsholdsmålmand.

Se også: LIVE-TV: Kæmpe kamp venter i Spanien

Også César Sánchez, der blandt andet vogtede målet, da Real Madrid spillede Champions League-finale i 2002 mod Bayer Leverkusen, bakker op om Ter Stegen.

- For mig er der ingen diskussion. Ter Stegen gør, som hans træner beder ham om. Han bakker forsvaret op med sin position. Jeg forstår debatten, men i mine øjne kan han ikke bebrejdes scoringen, siger han til avisen.

De øvrige adspurgte målmænd er Salvador Sadurní (FC Barcelona 1960-1974), Miguel Reina (FC Barcelona og Atlético Madrid 1964-1973), Pere Valentí Mora (FC Barcelona og Rayo Vallecano 1969-1983) og Andrés Palop (Valencia og Sevilla 1997-2013).

Marc-André ter Stegen stod den forrige ligakamp mod Atlético Madrid, mens Claudio Bravo stod de første to kampe.

FC Barcelona møder Levante på hjemmebane søndag aften kl. 20.30. Du kan se kampen her på sitet.

Drømmemålet var planlagt

9 kommentarer
Vis kommentarer