Mathias Jensen misser sejr i Celta-debut i Spanien

Celta Vigo førte, da danskeren blev udskiftet med et kvarter tilbage af debutkampen, der endte 1-1 mod Getafe

Mathias Jensen i kamp med Lasse Vigen Christensen i en kamp mellem FC Nordsjælland og Brøndby sidste sæson. Mathias Jensen er siden skiftet til Celta Vigo. Foto: Lars Poulsen
Mathias Jensen i kamp med Lasse Vigen Christensen i en kamp mellem FC Nordsjælland og Brøndby sidste sæson. Mathias Jensen er siden skiftet til Celta Vigo. Foto: Lars Poulsen

Fodboldspilleren Mathias Jensen gik glip af en sejr i sin debut for Celta Vigo i den bedste spanske liga.

To måneder efter skiftet fra FC Nordsjælland til Celta Vigo fik den 22-årige dansker sine første minutter for den galiciske klub, der på eget græs spillede 1-1 mod Getafe.

Midtbanespilleren startede på højrekanten, mens landsmanden Pione Sisto blev indskiftet i slutfasen for værterne.

Mathias Jensen var ikke inddraget i opspillet til Celta Vigos føringsmål efter en halv time, da højrebacken Hugo Mallo fra egen banehalvdel sendte en høj bold op på Getafes banehalvdel.

Her fik Maximiliano Gomez på kanten af straffesparksfeltet hovedet på bolden i hård konkurrence med gæsternes keeper, der efterlod målet tomt bag sig.

Efter 76 minutter blev Mathias Jensen pillet ud på bænken, og det var måske ikke den bedste beslutning af Celta Vigos træner at hive den danske debutant ud.

Blot et minut senere spillede Getafe sig igennem i hjemmeholdets højre side, og inde i feltet kunne Jaime Mata dreje rundt om sig selv og udligne til 1-1 med et fladt skud.

Med ti minutter tilbage blev Pione Sisto sendt ind fra bænken i et forsøg på hente sejren, men Celta Vigo måtte nøjes med det ene point.

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

Sport og Spil Landsholdets bedste scoringer: Her er deres koner og kærester

Benedikt Röcker og Brøndby-kollegaerne præger Stig Tøftings liste over dårligste præstationer i sæsonen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Stor kåring: Her er Superligaens vigtigste spillere

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere