Mbappé missede muligheden - Messi kronet igen

Med 36 mål i den spanske liga vinder Lionel Messi prisen for at score flest mål i Europas største ligaer

FC Barcelonas argentinske angriber Lionel Messi slutter som topscorer i Europa for tredje år i træk.

Med sine 36 mål på 34 kampe i den spanske liga vinder den argentinske anfører prisen Den Gyldne Støvle, der gives til den spiller med flest mål i Europas største ligaer.

Nærmeste forfølger er Paris Saint-Germains franske stjerneskud Kylian Mbappe med 33 mål i den franske liga.

Mbappe skulle score fire gange i PSG's franske ligakamp mod Reims fredag aften for at slå Messi, men formåede kun at score et enkelt.

De tre europæiske topscorerpriser i træk er rekord, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg har ikke tænkt på prisen overhovedet. Vi er stadig ved at bearbejde, hvad der skete mod Liverpool, og jeg tænker ikke på personlige priser, siger Lionel Messi på en pressekonference forud for den spanske pokalfinale mellem Barcelona og Valencia.

50 mål i 49 kampe
Messi og Barcelona tabte semifinalen i Champions League til Liverpool 0-4 for få uger siden.

Lionel Messis to sidste spanske ligamål i sæsonen blev lavet mod Eibar i sidste spillerunde. Kampen endte 2-2.

Kylian Mbappé med symbolet på sin topscorer-titel i fransk fodbold. Seks mål i de sidste tre kampe var dog ikke nok til at hente Messi. Foot: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Kylian Mbappé med symbolet på sin topscorer-titel i fransk fodbold. Seks mål i de sidste tre kampe var dog ikke nok til at hente Messi. Foot: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
 

Tæller man alle turneringer med, har den argentinske målræv scoret 50 mål i 49 kampe i sæsonen. 12 af dem blev lavet i Champions League, og to blev scoret i pokalturneringen.

I sidste sæson scorede Messi 34 mål i 36 kampe i ligaen, mens Barcelona-anføreren i sæsonen 2016/2017 scorede 37 mål i 34 kampe.

Distancerer Ronaldo og Zarra
Messis målrekord i den spanske liga lyder på vanvittige 50 mål i 37 kampe. Den blev sat i 2012. I alle turneringer i den sæson scorede Messi hele 73 mål.

Samme sæson scorede den daværende rival i Real Madrid Cristiano Ronaldo 46 mål i den spanske liga.

I kalenderåret 2012 slog Lionel Messi legendariske Gerd Müllers målrekord med utrolige 91 mål i 69 kampe.

Lionel Messi har i alt scoret 419 mål i den spanske liga på 452 kampe, hvilket er flest af alle nogensinde. Nummer to på listen er Cristiano Ronaldo med 312 mål.

Nærmeste forfølger er den spanske målskytte Telmo Zarra, der havde sin storhedstid i Athletic Bilbao fra 1940 til 1955 og scorede 251 mål.

I alt har Messi scoret 602 mål i sine 686 kampe for FC Barcelona i alle turneringer.

Se også: Trænerlegende mister begge ben

Se også: Misforstår vittighed - kold luft mellem storklubber

Lucas Moura skaffede Tottenham en plads i CL-finalen med sit hattrick i Amsterdam. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 25. maj. 2019 - kl. 07:17 Planer afsløret: Sådan vil Tottenham fejre CL-triumf

En retssag mod Cristiano Ronaldo er rykket tættere på. Foto: MASSIMO PINCA/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 24. maj. 2019 - kl. 14:23 Stort gennembrud i voldtægtssag mod Ronaldo

Sport og Spil - Han prøvede at slå mig ihjel!

Ebbe Sand (t.h) er strategen bag Brøndbys markante kursskifte. Det betyder et større underskud, men er også et udtryk for, at klubben forsøger at beholde stamspillerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Sands store opgør: Sandheden bag Brøndbys kursskifte

Liverpool i ekstase efter Wijnaldum scorede til 3-0. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Sådan har Klopp forvandlet Liverpool

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere