Medie afslører: Derfor kiksede Eriksens Real Madrid-skifte

Madrid-avisen Marca fortæller nu, hvorfor Christian Eriksens skifte til Real Madrid aldrig blev til noget

Eriksens transfersaga er lang og kringlet og runder blandt andet Madrid. Få et tilbageblik på den hæsblæsende saga. Video: Video/redigering: Reuters via Ritzau Scanpix/Morten Parsner

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

Christian Eriksen stjal overskrifterne i hele Europa, da han i sommer meldte ud, at Tottenham ikke længere var stor nok til ham.

- Jeg føler, at jeg er et sted i karrieren, hvor jeg måske gerne vil prøve noget nyt.

- Der er ikke mange punkter, som Tottenham ikke kan opfylde. Hvis jeg skal væk, så skal det forhåbentlig være et skridt op, sagde Christian Eriksen til Ekstra Bladet i juni.

Adspurgt til om Real Madrid var et skridt op, så var meldingen klar fra danskeren.

- Det er et skridt op. Men det kræver, at Real Madrid ringer til Tottenham og siger, at de vil have Christian. Og det har de ikke gjort endnu, så vidt jeg ved, sagde Eriksen dengang

Med så kontant en udmelding fra den danske stjerne er det muligt, at han dengang havde fået et hint om interesse fra den spanske hovedstad.

Som bekendt var Eriksen dog stadig Tottenham-spiller, da transfervinduet lukkede i, og danskeren skal nu til at spille i Serie A fremfor La Liga.

Madrid-avisen Marca har oftest rigtigt gode kilder i Real Madrid, og de forklarer nu, hvorfor det aldrig blev til noget med Eriksen og den spanske kongeklub.

Christian Eriksen var en torn i øjet på Real Madrid, da Tottenham mødte dem i Champions League for få sæsoner siden. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen var en torn i øjet på Real Madrid, da Tottenham mødte dem i Champions League for få sæsoner siden. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Enorme krav
Avisen fortæller, at Eriksens advokater og repræsentanter fra Real Madrid var ved at nå til enighed - selv før playmakeren havde meldt sine ambitioner om et skifte ud.

Så blev det klart for spanierne, at Tottenham-bossen Daniel Levy ville være meget tung at danse med. De nævner, at London-klubben dengang skulle have haft umådeligt store krav, og selv i sommer skulle de have krævet 100 millioner euro, svarende til 747 millioner kroner.

Den pris synes oceaner fra de 150 millioner kroner, som Inter skulle have købt danskeren for i dette transfervindue.

Det skulle også have været den slags rabat, som Real Madrid-bosserne ville vente på, men da tiden kom, valgte hovedstadsklubben alligevel at blive væk.

Veto fra træneren
Med Zinedine Zidane tilbage i trænersædet var interessen for Eriksen dog kølet af i en sådan grad, at den legendariske franskmand helt nedlagde veto et danskerskifte.

Klubbens førsteprioritet blev Paul Pogba, som bekendt heller ikke er kommet til kongeklubben. Muligheden for at tilknytte en midtbanespiller fra Champions League-semien mellem Ajax og Tottenham blev igen attraktiv. Eriksen kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret, men nu ville spanierne hellere have hollandske Donny Van de Beek, der med sin alsidighed var mere attraktiv end Eriksens blik for spillet.

Selvom håbet om Real Madrid blev mindre og mindre, så skulle danskeren have ventet på nye signaler fra den spanske hovedstad, mens han talte sine dage ned som Tottenham-spiller.

Da tælleren nåede nul dage, kunne han i stedet lade sig hylde som ny Inter-spiller.

Kasper Schmeichel kommer ikke på Wembley i denne omgang. Foto: Ritzau Scanpix. Engelsk fodbold Schmeichel i kæmpe nedtur

Foto: LegoVegas Landsholdsfodbold Nadia Nadim i ulovlig reklame: Vil ikke tale om det

Christian Eriksen skal fremover tørne ud for Inter i Serie A. Foto: James Williamson - AMA/Getty Images Italiensk fodbold Officielt: Christian Eriksen skifter til Inter

88 kommentarer
Vis kommentarer