Medie: Han afgør Braithwaites fremtid

I FC Barcelona skal Henrik 'Henke' Larsson efter sigende afgøre, om klubben skal beholde Martin Braithwaite

Henrik Larsson er nøglen til Martin Braithwaites fremtid. Foto: Ritzau Scanpix
Henrik Larsson er nøglen til Martin Braithwaites fremtid. Foto: Ritzau Scanpix

Spiller Martin Braithwaite også for FC Barcelona, når transfervinduet lukker denne sommer? Lige siden danskeren kom til storklubben i februar, har der været spekuleret i, om han ville blive solgt igen allerede denne sommer.

Men ifølge Mundo Deportivo er det ikke afgjort endnu.

Barcelonas nye cheftræner, hollandske Ronald Koeman, har efter sigende ikke opgivet Martin Braithwaite.

Se også: Medie: Forhandlinger strandet

Hollænderen skal ifølge avisen have hørt godt om Braithwaite og være imponeret over danskerens personlighed, og nu vil han have angrebstræner Henrik 'Henke' Larsson til at se nærmere på angriberen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
 

Det bliver også Larsson, som selv tørnede ud for FC Barcelona i en årrække, der skal afgøre Braithwaites fremtid i Barcelona.

Svenskeren skal sige god for, at Barcelona kan bruge ham, hvis han skal blive i klubben.

Barcelonas nye cheftræner har ikke opgivet Martin Braithwaite. Foto: SERGIO PEREZ/Ritzau Scanpix
Barcelonas nye cheftræner har ikke opgivet Martin Braithwaite. Foto: SERGIO PEREZ/Ritzau Scanpix
 

Martin Braithwaite har denne sommer været rygtet til Premier League, hvor blandt andre Everton og West Ham har været interesserede.

I Barcelona har den 29-årige esbjergenser spillet 11 kampe med ét mål til følge. Han har kontrakt med klubben fire år endnu.

Kult-klub henter Simon Makienok

Eriksen slipper af med konkurrent i Inter

Der er meget at tænke over for Messi & co. i FC Barcelona. Storklubben har massive problemer på flere fronter. Foto: Manu Fernandez/AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil Messi-bomben: Barcelona er i knæ

22 kommentarer
Vis kommentarer