Medie: Har budt på Braithwaite

18-årig serber er nu også udset til at skulle afløse Martin Braithwaite, og der er allerede bud på danskeren fra Valencia

Vi har set nærmere på danskerens situation i Barcelona.

Martin Braithwaite sidder lige nu ude med en mindre skade, men det forhindrer ikke danskeren i at være et samtaleemne i spanske medier.

Nu skriver Gol Digital, at Barcelona er tæt på at hente den 18-årige angriber Andrija Radulovic i Røde Stjerne som erstatning for Braithwaite.

- Koeman ønsker at starte sæsonen 21/22 med unge spillere, og Balkan-spilleren vil være den perfekte afløser for Braithwaite, der er på vej til Valencia, lyder det.

- Valencia har allerede meldt sin store interesse for den danske Barcelona-angriber, der på anden sæson ikke er fast mand. I det lys har Valencia kigget på hans situation og har tilbudt at købe ham, og Barcelona vil ikke have problemer med hans exit, lyder det.

Overskriften hos Gol Digital

Sådan ser unge Radulovic ud

Det er set før, at unge spillere starter på B-holdet, men Koeman vil gerne have den unge serber ind på førsteholdet fra start, for også klubber som Manchester City, Tottenham, Arsenal, Milan, Inter og Benfica jagter stjerneskuddet.

Tidligere har det heddet sig, at det var hollandske Memphis Depay, der skulle afløse Braithwaite, og han kan også stadig være på vej fra Lyon.

Det skriver Diario Gol tirsdag.

- Ronald Koeman var tidligere ikke helt klar over, hvad han ville gøre med Martin Braithwaite, for han havde ikke helt udelukket at beholde ham, skriver mediet.

- Nu ser det dog ud til, at han endeligt har givet Joan Laporta klarsignal til at sælge Braithwaite, der kom for 135 millioner kroner, men nu kan skifte for meget mindre, selvom han har vist verden, at han godt kan få minutter på et hold som Barcelona, lyder det.

Her peges der på, at Lionel Messi har presset på for at få en angriber mere af højeste niveau, og her kommer Manchester Citys Sergio Agüero ind i billedet, men hans løn er der kun råd til, hvis i hvert fald Braithwaite er væk.

Gol Digital har tidligere talt om, at Barcelona håber at få mellem 70 og 85 millioner kroner for Braithwaite, og at den nyansatte fodbolddirektør Mateu Alemanys fortid i Valencia kan være gavnligt for et Braithwaite-skifte i den retning.