Medie: Mega-transfer på vej? Vil bruge mere end to milliarder på superstjernen

Real Madrid-præsident Florentino Perez vil meget gerne have Neymar til klubben, og han håber på hjælp fra UEFA, skriver den spanske sportsavis Sport

VM var hårdt for Neymar, der brugte meget tid på at ømme sig. Foto:
VM var hårdt for Neymar, der brugte meget tid på at ømme sig. Foto:

I Real Madrid lader det til, at klubbens præsident Florentino Perez er desperat efter at finde en erstatning for Cristiano Ronaldo, som skiftede til Juventus for omkring 750 millioner kroner tidligere på sommeren.

Ifølge den spanske sportsavis Diario Sport, så har man rettet blikket mod Neymar.

I den sammenhæng er UEFA stadig i gang med at undersøge den brasilianske spillers klub, PSG, og dens sponsoraftaler. Det kan betyde sanktioner, hvis UEFA finder overtrædelser, og her kan der blive en åbning for Real Madrid-præsidenten.

Neymar fik under den netop overståede VM-slutrunde massiv kritik for at lade sig falde for let. Se hvordan en flok brasilianske fans fik et mesterligt drukspil ud af stjernens 'smerter'. (Video: Ruptly)


Der skulle desuden være 2,2 milliarder kroner tilbage at købe spillere for i denne sæson i Real Madrid, og det skulle den spanske hovedstadsklub være klar til at investere i Neymar, hvis UEFA straffer PSG.

Derudover bliver det også nævnt, at Real Madrid er ude efter en ekstra offensivspiller, som kunne være enten Icardi eller Werner. Samtidig skulle klubbens nye træner Julen Lopetegui have ønsket en ny venstreback, hvor Marcos Alonso fra Chelsea har været nævnt ifølge The Guardian.

Det seneste nederlag til Atletico Madrid i den europæiske Super Cup skulle desuden have sat alarmklokkerne i gang hos Champions League-mestrene.

Se også: Nu indrømmer Neymar VM-skuespil: 'Ja, jeg overdriver'

Se også: Neymar lagt for had og gjort til grin: - Kritikken af mig var overdrevet

76 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere