Medie: Thomas Delaney tæt på spansk storklub

Ifølge TV2 SPORT er Thomas Delaney klar til at skrive under på en kontrakt med Sevilla

Dortmund fik en fremragende start på sæsonen. Her scorer Erling Haaland sit andet mål til 5-1.

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney bliver med al sandsynlighed præsenteret i den spanske klub Sevilla FC i den kommende uge.

Alt omkring klubskiftet er således på plads.

Det skriver TV2 SPORT.

Det danske medie skriver således, at landsholdsspilleren søndag ankommer til Sevilla for at færdiggøre skiftet. Ifølge mediet skriver Thomas Delaney under på en kontrakt med Sevilla, der løber frem til 2024.

Rygterne om Thomas Delaneys skifte til Sevilla har fyldt mediebilledet gennem den seneste uge, og den 29-årige midtbanespiller ser altså ud til at forlade Bundesligaen for at skifte til den spanske La Liga.

Delaney kom til tysk fodbold i 2016, hvor han skiftede fra FC København til Werder Bremen. Her spillede han i halvandet år, inden han blev købt fri af Borussia Dortmund, og nu er tiden altså moden til et nyt klubskifte.

Thomas Delaney nåede 88 kampe for Borussia Dortmund i alle turneringer. Han fik 17 minutter i sæsonpremieren i Bundesligaen, hvor Dortmund vandt 5-2 over Frankfurt.

Læs også: Kan miste guldfugl: - Smæk vinduet i!